
FOF Sydjylland
Få en praktisk og jordnær introduktion til kunstig intelligens med dette AI forløb i Kolding. Du lærer at bruge AI til tekst, billeder, lyd og video - både privat, kreativt og i arbejdslivet. Det kræver ingen forkundskaber, kun lysten til at lære.
AI er ikke længere kun for eksperter og tekniknørder. Kunstig intelligens er allerede en del af vores hverdag - i alt fra smartphones og e-mails til billedredigering, tekstskrivning og stemmeassistenter. Vi møder det på sociale medier, i film, nyhedsbreve, artikler og bøger...
I dette forløb får du en praktisk og jordnær introduktion til, hvordan du selv kan bruge AI-værktøjer - både i hverdagen, i arbejdslivet og til dine kreative interesser.
Du lærer at bruge forskellige typer AI til fx at:
Skrive tekster, mails og opslag
Skabe billeder og grafik med dine egne idéer
Generere lyd og musik
Lave små videoer og præsentationer
Det kræver ingen særlige forkundskaber, kun nysgerrighed og lysten til at lære noget nyt. Vi arbejder i et trygt og inkluderende miljø, hvor vi afprøver teknologien sammen, så du bliver klædt på til at bruge kunstig intelligens med både kritisk sans og kreativt overskud.
Mellem undervisningen får du mulighed for at gå i dybden med øvelser og opgaver, som du kan arbejde videre med - alene, sammen eller i studiegrupper. Hver undervisningsgang har sit selvstændige tema, som bygger videre på de foregående. Der er afsat god tid til opfølgning, individuel vejledning og masser af sparring og samarbejde.
Når vi arbejder med AI, er der ikke ét, men mange svar - og endnu flere spørgsmål. Vi bliver klogere sammen og gør det sjovt at få styr på AI.
Vi deler erfaringer undervejs og taler om både muligheder og udfordringer ved AI.
Medbring din egen smartphone, computer eller tablet.
Vi anvender kun AI programmer som har gratis versioner og/eller open source.
Mød Rie Freja(s avatar) i denne video, hvor hun introducerer "AI i hverdagen".
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Der er ingen hold tilgængelige lige nu.
Kig forbi igen senere – vi opdaterer løbende.
Se mere