
FOF Sydjylland
Et forløb særligt tilpasset dig og din baby, der er kommet lidt tidligere til verden.
Som børnefysioterapeut med erfaring i det specialiserede børneområde har Emilie sammensat et nænsomt forløb, hvor der tages udgangspunkt i, at for tidligt fødte børn ofte har et mere umodent, sensitivt og følsomt nervesystem. Derfor arbejder vi i et roligt tempo, med mindre hold og ekstra tid til individuel sparring og nærvær.
BabyTummel handler om at skabe ro, kontakt og bevægelsesglæde - i en atmosfære, hvor du som forælder kan føle dig set, støttet og inspireret.
Trygge stjernestunder mellem dig og din baby.
Inspiration til leg og øvelser, der støtter din babys motoriske og sansemæssige udvikling dér, hvor barnet er lige nu.
Rolige, sansemotoriske aktiviteter tilpasset dit barns signaler og dagsform.
Tid og plads til amning, flaske, eller trøst - her må baby være præcis, som den er.
Holdet henvender sig til forældre med for tidligt fødte børn i alderen 4-8 måneder (eller korrigeret alder).
Du er altid velkommen til at sende Emilie en mail for at høre om holdet er noget for dig og din baby.
Det er den voksnes informationer, der skal tastes ind ved tilmelding.
Forløbet er for dig, der ikke kan deltage på et almindeligt hold. Der skal derfor udfyldes en tro og love erklæring ved underviseren på første mødegang du deltager. Manglende underskrift på en tro og love erklæring fra underviseren medfører at deltagelse på holdet skal afvises. I så fald henvises til vores øvrige hold.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere