
FOF Sydjylland
Dette boksehold er særligt tilrettelagt for dig med Parkinsons sygdom - eller for dig, der har behov for særlige hensyn ved for eksempel ledsmerter, nedsat balance eller kondition. Træningen er inspireret af boksning, men foregår uden fysisk kontakt og ledes af en fysioterapeut.
Vi arbejder med:
Slagkombinationer og store bevægelser
Fodarbejde og rytme
Balance og koordination
Kondition og udholdenhed
Tempo, rytme og dynamik er centrale elementer. Øvelserne tilpasses individuelt efter funktionsniveau og dagsform, så du kan deltage trygt og med udbytte - uanset erfaring.
Holdet har særligt fokus på at:
Modvirke stivhed og nedsat bevægelighed
Forbedre balance og reaktionsevne
Styrke udholdenhed og motorisk funktion
Skabe mestring og socialt fællesskab
Undervisningen varetages af en fysioterapeut med forståelse for de særlige behov, der kan følge med Parkinson eller nedsat funktion. Der er tid til individuel tilpasning og fokus på den enkelte.
Forløbet er for dig, der ikke kan deltage på et almindeligt hold. Der skal derfor udfyldes en tro og love erklæring ved underviseren på første mødegang du deltager. Manglende underskrift på en tro og love erklæring fra underviseren medfører at deltagelse på holdet skal afvises. I så fald henvises til øvrige bevægelseshold.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere