
FOF Sydjylland
Find din indre kunstner med tegning og akvarelmaleri i Kolding. Lær teknikker, eksperimentér med farver og udvikl din personlige stil - for alle niveauer.
På kurset arbejder vi med tegningens og akvarelmaleriets grundlæggende teknikker. Du lærer at mærke efter, hvad du kan lide - og ikke lide - og bruge det aktivt til at skabe dit eget kunstneriske udtryk.
Målet er ikke perfektion, men at finde glæde, ro og tilfredshed i din kreative proces.
Kurset er for dig, der:
Aldrig har tegnet eller malet før
Allerede er i gang og vil udvikle din stil
Ønsker mere personlighed og frihed i dit udtryk
Undervisningen tilpasses, så alle kan være med og udvikle sig i eget tempo.
Vi arbejder bl.a. med:
Tegneteknikker og skitsering
Akvarelmaleri og farvelære
Komposition og billedopbygning
Farvernes virkning og betydning
Du får både faglig viden og plads til at lege, eksperimentere og finde din egen retning.
Undervisningen foregår i et trygt og inspirerende miljø, hvor vi lærer af hinanden og deler idéer. Her er plads til fordybelse, hygge og kreative aha-oplevelser.
Der kan - hvis der er stemning for det - arrangeres en frivillig weekendtur til f.eks. Trapholt Kunstmuseum. Turen ligger uden for den planlagte undervisningstid og er for egen regning.
Vær opmærksom på bemærkningsfeltet på det enkelte hold ift. materialer du selv skal medbringe, etc.
Du må gerne medbringe enkle og billige materialer - det vigtigste er, at du kommer i gang.
Mød Rikke i denne video, hvor hun introducerer sig selv og hvorfor hun underviser i maleri og tegning.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere