Velkommen til Historisk Højskole

I mere end én forstand kommer vi langt omkring - og vi skal på både en 1-dags tur og en 3-dagestur. Over 18 spændende dage trækker vi tråde fra historien op til dagsaktuelle begivenheder eller hører om noget af det, der er gået forud.

Historisk Højskole er - som navnet siger - en perlerække af fortællinger om historiske personer, hændelser og så meget andet. Fortælleren er specialist på sit felt og i løbet af sæsonen møder vi mange fortællere. Glæd dig til i 2025, at høre om bl.a. Grønland under forvandling, kold krig og gasudslip, germanernes reaktion på den romerske ekspansion og prisen for Sønderjylland. I 2026 fortælles bl.a. om frivillig for Waffen-SS Ivar Corneliussen, den baltiske kamp for frihed Estland, Letland og Litauen, Balkan og Dayton-aftalen og så kommer Anne af Kleves på besøg i sin nye kjole med fortællingen om Henrik den VIII’s hustru og søster.

Programmet for sæson 2025-2026 byder på 2 udflugter. Den ene tur går til Christiansborg, hvor vi skal se grundloven, gå i vandrehallen og se folketingssalen. Den anden tur er over 3 dage, hvor vi er 2 dage på Helgoland og bruger førstedagen på at køre gennem Nordfrisland, Ditmarsken, se Eiderdæmingen og overnatter i Büsum.

Der tages forbehold for ændringer og justeringer i programmet.

Medlemskabet af Historisk Højskole 2025-2026 er personligt. Medlemskabet giver adgang til Historisk Højskoles foredrag - og til udflugterne - og kan ikke overdrages til andre.

Hent og se programmet for efteråret 2025 og foråret 2026.

10/9 - Grønland under forvandling

Jørn Buch - lektor

Fra et Inuit fangersamfund til en global medspiller

Grønland blev med missionspræsten Hans Egede i 1721 en dansk koloni. Med personalunionen med Norge i 1380 var Grønland fulgt med. I Vikingetiden blev Grønland besøgt af norske vikinger under ledelse af Erik den Røde. De sidste nordboere uddøde med den såkaldte Lille Istid i Middelalderen. Da var inuitterne i mellemtiden indvandret fra det canadiske område, og det er deres efterkommere, ofte blandet med danskere og nordmænd, som i dag udgør de moderne grønlændere. Hør om Grønlands betydning for USA under 2. Verdenskrig, G-50 planen og Grønland som et amt i Danmark, hjemmestyret fra 1979 og Selvstyreloven fra 2009 og Grønlands aktuelle betydning for den globale, militære sikkerhedssituation.

17/9 - Kold krig og gasudslip

Niels Jensen - journalist, fhv. efterretningsofficer

Østersøen som sikkerhedspolitisk brændpunkt - og den hemmelige krig

Med udgangspunkt i den historiske og fortsatte trussel mod Danmark som ”dørvogter” ved de danske stræder Øresund, Storebælt og Lillebælt og fortællerens erfaring og viden som taktisk efterretningsofficer og journalist hører vi om hidtil hemmeligholdt materiale fra Central Intelligence Agency (CIA), Forsvarets Efterretningstjeneste og kilder i Sverige og Baltikum. Med englænderne, nederlænderne og amerikanerne i vest - og russerne, svenskerne, hansestæderne og tyskerne i øst - ligger Danmark i en udsat position.

24/9 - Natur- og miljøkatastrofer i Danmarkshistorien

Rasmus Wichmann - teolog og historiker

Fra heden til Nordic Waste

Havmiljøet har det værre end nogensinde, kystområder står under vand, og folkestemningen er på kogepunktet over den seneste miljøskandale. Hvordan er det gået så galt - og har det nogensinde været anderledes? En tur igennem en danmarkshistorie fuld af afskovning og katastrofale oversvømmelser, men også landvindinger og miljølovgivning helt tilbage fra 1536! Kom og lad dig chokere - gå ud igen med fornyet optimisme. Det har nemlig set meget værre ud!

8/10 - Udflugt til Christiansborg

Mads Witt

Vi sætter kursen mod København med friskbagt brød og morgenkaffe i bussen. Vi spiser frokost undervejs og klokken 13 møder vi det lokale folketingsmedlem Frederik Bloch Münster som viser os rundt på Christiansborg og fortæller om sin dagligdag og oplevelser på Borgen. Der er god tid til at opleve København på egen hånd, måske finde sin eftermiddagskaffe på en hyggelig café på strøget eller … inden vi kører hjemad igen. Vi forventer at være tilbage i Rødding klokken ca. 20.30. Inkluderet i turens pris er morgenkaffe i bussen, frokost, besøg og rundvisning på Christiansborg.

FOF yder et tilskud til turen, så prisen for Historisk Højskoles deltagere er meget fordelagtig. Overskydende pladser tilbydes uden højskolerabat til ledsagere og andre interesserede.

22/10 - UNDER PRES

Orla Madsen - arkæolog, forsker og fhv. museumsdirektør

Germanernes reaktion på den romerske ekspansion

Hedegård ved Ejstrupholm i Midtjylland har siden 1980’erne og 90’erne været kendt som en af Nordeuropas rigeste gravpladser fra tiden omkring Kristi fødsel. Ved siden af de ca. 200 grave lå en meget omfangsrig landsby. I 2015 opdagede Museum Midtjylland ved geofysiske undersøgelser en stor befæstet gård midt i landsbyområdet. Nye udgravninger i dette område danner sammen med de tidligere udgravede grave basis for et stort forsknings- og udgravningsprojekt: UNDER PRES, som finansieres af Kulturministeriets Forskningsfond og Augustinus Fonden, er et tæt samarbejde mellem Moesgård Museum, Museum Horsens og Museum Midtjylland. Projektet skal belyse de skandinaviske samfunds reaktion på det ekspanderende Romerrige, der underlagde enorme områder af Europa, og i det første århundrede f.Kr. kom ganske tæt på folkene deroppe.

5/11 - Prisen for Sønderjylland

Niels Jensen, journalist, fhv. efterretningsofficer

I 1920 overtog Kongeriget Danmark ansvaret for Nordslesvig - det nuværende Sønderjylland - fra kongeriget Preussen. Det blev dyrt. Det kostede milliarder af nutidskroner. Nordslesvig var infrastrukturelt et fallitbo. Landsdelen var slidt ned af den preussiske fortyskningspolitik og 1. Verdenskrigs udpining af menneskelige og materielle ressourcer. Sønderjylland fik et fremtidssikret vejnet, havnene blev udbygget, elektricitetsforsyningen blev forbilledlig og staten overtog telefonnettet fordi de jyske telefonselskaber ikke kunne blive enige. Og utidssvarende og overflødige jernbaner blev afviklet og erstattet af rutebiler.

19/11 - Ivan (og Putin) ved, hvor du bor

Niels Jensen - journalist, fhv. efterretningsofficer

De danske stræder - Øresund, Storebælt og Lillebælt - har gennem århundreder - og er stadig et sikkerhedsproblem for Danmark - ikke mindst i lyset af den igangværende konflikt i Østeuropa.

Med en fortid som efterretningsofficer i det danske forsvar under Den Kolde Krig tager foredragsholderen udgangspunkt i den hemmelige russiske kortlægning af Danmark under Den Kolde Krig - og tiden, der fulgte og medbringer en lille udstilling af hemmelige russiske kort over lokalområdet, plancher, fotografier og efterretningsoversigter. Dette materiale har været klassificeret i mange år som FORTROLIGT, HEMMELIGT, YDERST HEMMELIGT og TOP SECRET. Materialet stammer fra Central Intelligence Agency, Forsvarets Efterretningstjeneste, kilder i Baltikum, samt svenske og britiske kilder. Der er selvfølgelig mulighed for at stille spørgsmål og debattere emner i relation til dagens situation.

3/12 - Turist i Talibans tjeneste

Jan Tvernø - eventyrer

Ekstremismens nyttige idiot eller pragmatisk opportunist?

Gennem billeder, fortællinger og spørgsmål, der ikke har enkle svar, inviterer Jan Tvernø dig med på en spændingsmættet rejse til et af verdens mest omdiskuterede og martrede lande. Vi bevæger os ud over nyhedsoverskrifterne og ser Afghanistan gennem de mennesker, der lever der - med alt, hvad det indebærer af kontraster, farer, styrke og skæbnefællesskab. Hvordan er det at rejse i et land, hvor magten ligger i hænderne på en fundamentalistisk bevægelse? Hvem gavner ens tilstedeværelse egentlig? Er man blot en nysgerrig rejsende - eller bliver man regimets ufrivillige propagandist?

7/1 - Frivillig for Waffen-SS Ivar Corneliussen

Hans Dal - forfatter

Som Ivar sagde: ” Min barndom og ungdom var præget af de begivenheder, der dengang foregik i Europa og Danmark, som var med til at træffe de valg jeg gjorde, hvilket måske kan være svært at forstå i dag. Det er er nemt at være bagklog, men ingen vil kunne forstå, hvad jeg har været igennem uden selv at have været der. Dengang var der andre tider og verden så helt anderledes ud”. Hans Dal nåede at være Ivar Corneliussens besøgsven i 5 år indtil han døde i 2017. En spændende beretning om, hvad der fik en 20-årig til at melde sig til tysk krigstjeneste.

21/1 - De andre: Folketroen før Ringenes Herre

Rasmus Wichmann - teolog og historiker

Om selve baggrunden for den moderne europæers uudgrundelige frygt for: ”De Andre”.

En elver kan ikke være en alf, og en dværg ikke være en gnom. Men hvorfor egentlig? Svaret er: Tolkien og storværket Ringenes Herre. Men hvor meget vi end skylder denne fantastiske fortolkning af folketroen, så skygger den for, hvordan det egentlig var i ”gamle dage”. Historiker Rasmus Wichmann tager dig med tilbage til en tid, hvor almindelige mennesker krøb sammen i stuerne og ikke turde arbejde om aftenen af frygt for nisserne. Til en tid hvor Kristi kors, Thors hammer og ildstålet alt sammen blev brugt som værn mod mørket.

4/2 - Anne af Kleves

Theresia Treschow-Kühl - præst

Henrik den VIII’s hustru og søster

… fortalt af Anne af Kleves selv.

Henrik den 8. af England var berømt for at have været gift, ikke mindre end seks gange. Han nåede at få henrettet to af sine hustruer, og forkastede Anne af Kleves som hustru og dronning. Anne af Kleves var den klogeste af alle, for hun accepterede at blive skilt fra kongen og blive den kongelige søster. Mød Anne af Kleves, der fortæller om sit liv som tysk prinsesse midt i reformationens Europa til et liv ved det livsfarlige engelske tudorhof, hvor hovederne rullede på skafottet.

Theresia Treschow-Kühl kommer i en kopi af en tudorkjole og giver et indblik i et kvindeliv i midten af 1500-tallet.

18/2 - Stay Behind

Niels Jensen - journalist, fhv. efterretningsofficer

Myter og fakta om NATO’s okkupationsberedskab under Den Kolde Krig 1945-1990.

De mange myter og manglende politiske udmeldinger om hemmelige NATO-hære gav under Den Kolde Krig anledning til mange avisskriverier og nedsættelse af undersøgelseskommissioner. Hvad var fakta - og hvad var myter om NATO’s okkupationsberedskab i tilfælde af en sovjetrussisk besættelse af Danmark? Foredraget bygger på materiale frigivet af kilder i USA, Østrig, Danmark og Israel og giver svar på hvad der er myter og fakta - mest fakta. Fund af hemmelige skjulte våbendepoter i flere lande afslører planerne for det hemmelige okkupationsberedskab, der skulle aktiveres ved angreb mod Danmark fra Warszawa-pagten.

4/3 - Den baltiske kamp for frihed

Carl Jørgen Heide - fhv. turist- og erhvervschef

Estland, Letland og Litauen

Den 23. august 1989, 50-års-dagen for Molotov-Ribbentrop aftalen, tog over en million mennesker hinanden i hånden og dannede en menneskekæde, der strakte sig fra katedralpladsen i Vilnius gennem Riga til Rådhuspladsen i Tallinn - 700 kilometer protest og håb. Om aftenen tændte man lys. Denne folkelige manifestation blev starten på Sovjetunionens sammenbrud og frihed for de tre baltiske lande; Estland, Letland og Litauen. Vi holder fokus på de baltiske landes kamp for frihed siden 1918 og til nu. Hør om deportationer til Sibirien, Skovbrødrene og den længste guerillakrig i Europa, hvordan 2. Verdenskrig påvirkede de baltiske lande og sluttelig en opdatering om truslen fra øst og hvad, der kan udløse en invasion fra Rusland. Carl Jørgen Heide har boet i de baltiske lande i 8 år og arrangerer nu specialture til Baltikum.

18/3 - Balkan, Bosnien og Dayton-aftalen

Morten Kvistgaard - økonom og international konsulent

30 år efter den bosniske Dayton-aftale: Hvad har vi lært? Dayton-aftalen var resultat af militært pres og tvungen realisme og blev skabt af magtpolitik, ikke af reel forsoning. Aftalen stoppede krigen, men løste ikke konflikterne. Den stoppede en brutal krig i Bosnien, men skabte en dysfunktionel og etnisk opdelt stat, hvor stabilitet på kort sigt er sikret på bekostning af politisk funktionalitet. Og hvordan er det lige med Serbiens forhold til EU? Og Rusland? I mere end 25 år har Morten Kvistgaard arbejdet med EU-udvidelser på Vest-Balkan for EU, FN og nationale ministerier.

8/4 - Helgoland og friserne

Jørn Buch, lektor

Et folk uden stat

Helgoland er en frisisk ø. Friserne har levet i Frisland gennem flere årtusinder. Men Frisland er delt i flere områder. Nord-Frisland er i Sydslesvig, den sydligste del af det gamle danske Sønderjylland, hvortil friserne indvandrede omkring 800 e.kr., i den tidlige Vikingetid. Her bosatte friserne sig på Halligerne eller byggede værfter i marsken på fastlandet. Friserne blev i Nord-Frisland straks anerkendt af de danske konger, som et særligt område med deres egen frihed og selvstyre efter den såkaldte Spadelandsret. Jyske Lov gjaldt ikke for nord-friserne, som blev anerkendt som Uthland indtil 1864. Helgoland blev afstået til England efter Slaget på Rheden i 1801 og Københavns bombardement i 1807. Men England byttede i 1890 Helgoland med den tyske del af Østafrika, der blev til Kenya - samt den britiske kontrol med Zanzibar. Hør om Helgolands særlige historie op til vor tid og frisernes historie og kultur i dag - om hvor meget dansk kultur og byggestil i dag er præget af friserne - og den frisiske selvforståelse i dag.

Foredraget er en introduktion til Historisk Højskoles udflugt til Helgoland - men kan sagtens høres som et selvstændigt foredrag.

14-16/4 - 3-dages udflugt til Helgoland

Ena Frandsen

Historisk Højskoles afsluttende udflugt går til den tyske ø, Helgoland. Rekvirer udførligt program. Den første dag kører vi langs vadehavet til Büsum med gode oplevelser undervejs - inden vi indlogeres på et godt hotel, så vi kan være klar til at komme ombord på skibet mod Helgoland om morgenen.

Efter en god morgenmad og sejltur ankommer vi ved middagstid til Helgoland, hvor en stribe oplevelser venter på os. Vi skal tilbringe natten på øen - og fortsætter vores udforskning af øen og dens historie inden vi sejler tilbage til fastlandet, hvor bussen venter til at køre os hjemad.

Lektor Jørn Buch giver en god introduktion til turen den 8. april, så vi er godt klædt på til besøget.

FOF yder et tilskud til turen, så prisen for Historisk Højskoles deltagere er meget fordelagtig. Overskydende pladser tilbydes uden højskolerabat til ledsagere og andre interesserede.

Tidspunkter og ruter og indhold er vejledende og afhænger af mange ting, som først afklares, når vi er tæt på afgang.

Man skal være selvhjulpen for at kunne deltage på turene.

Velkommen til Historisk Højskole

I mere end én forstand kommer vi langt omkring - og vi skal på både en 1-dags tur og en 3-dagestur. Over 18 spændende dage trækker vi tråde fra historien op til dagsaktuelle begivenheder eller hører om noget af det, der er gået forud.

Historisk Højskole er - som navnet siger - en perlerække af fortællinger om historiske personer, hændelser og så meget andet. Fortælleren er specialist på sit felt og i løbet af sæsonen møder vi mange fortællere. Glæd dig til i 2025, at høre om bl.a. Grønland under forvandling, kold krig og gasudslip, germanernes reaktion på den romerske ekspansion og prisen for Sønderjylland. I 2026 fortælles bl.a. om frivillig for Waffen-SS Ivar Corneliussen, den baltiske kamp for frihed Estland, Letland og Litauen, Balkan og Dayton-aftalen og så kommer Anne af Kleves på besøg i sin nye kjole med fortællingen om Henrik den VIII’s hustru og søster.

Programmet for sæson 2025-2026 byder på 2 udflugter. Den ene tur går til Christiansborg, hvor vi skal se grundloven, gå i vandrehallen og se folketingssalen. Den anden tur er over 3 dage, hvor vi er 2 dage på Helgoland og bruger førstedagen på at køre gennem Nordfrisland, Ditmarsken, se Eiderdæmingen og overnatter i Büsum.

Der tages forbehold for ændringer og justeringer i programmet.

Medlemskabet af Historisk Højskole 2025-2026 er personligt. Medlemskabet giver adgang til Historisk Højskoles foredrag - og til udflugterne - og kan ikke overdrages til andre.

Hent og se programmet for efteråret 2025 og foråret 2026.

10/9 - Grønland under forvandling

Jørn Buch - lektor

Fra et Inuit fangersamfund til en global medspiller

Grønland blev med missionspræsten Hans Egede i 1721 en dansk koloni. Med personalunionen med Norge i 1380 var Grønland fulgt med. I Vikingetiden blev Grønland besøgt af norske vikinger under ledelse af Erik den Røde. De sidste nordboere uddøde med den såkaldte Lille Istid i Middelalderen. Da var inuitterne i mellemtiden indvandret fra det canadiske område, og det er deres efterkommere, ofte blandet med danskere og nordmænd, som i dag udgør de moderne grønlændere. Hør om Grønlands betydning for USA under 2. Verdenskrig, G-50 planen og Grønland som et amt i Danmark, hjemmestyret fra 1979 og Selvstyreloven fra 2009 og Grønlands aktuelle betydning for den globale, militære sikkerhedssituation.

17/9 - Kold krig og gasudslip

Niels Jensen - journalist, fhv. efterretningsofficer

Østersøen som sikkerhedspolitisk brændpunkt - og den hemmelige krig

Med udgangspunkt i den historiske og fortsatte trussel mod Danmark som ”dørvogter” ved de danske stræder Øresund, Storebælt og Lillebælt og fortællerens erfaring og viden som taktisk efterretningsofficer og journalist hører vi om hidtil hemmeligholdt materiale fra Central Intelligence Agency (CIA), Forsvarets Efterretningstjeneste og kilder i Sverige og Baltikum. Med englænderne, nederlænderne og amerikanerne i vest - og russerne, svenskerne, hansestæderne og tyskerne i øst - ligger Danmark i en udsat position.

24/9 - Natur- og miljøkatastrofer i Danmarkshistorien

Rasmus Wichmann - teolog og historiker

Fra heden til Nordic Waste

Havmiljøet har det værre end nogensinde, kystområder står under vand, og folkestemningen er på kogepunktet over den seneste miljøskandale. Hvordan er det gået så galt - og har det nogensinde været anderledes? En tur igennem en danmarkshistorie fuld af afskovning og katastrofale oversvømmelser, men også landvindinger og miljølovgivning helt tilbage fra 1536! Kom og lad dig chokere - gå ud igen med fornyet optimisme. Det har nemlig set meget værre ud!

8/10 - Udflugt til Christiansborg

Mads Witt

Vi sætter kursen mod København med friskbagt brød og morgenkaffe i bussen. Vi spiser frokost undervejs og klokken 13 møder vi det lokale folketingsmedlem Frederik Bloch Münster som viser os rundt på Christiansborg og fortæller om sin dagligdag og oplevelser på Borgen. Der er god tid til at opleve København på egen hånd, måske finde sin eftermiddagskaffe på en hyggelig café på strøget eller … inden vi kører hjemad igen. Vi forventer at være tilbage i Rødding klokken ca. 20.30. Inkluderet i turens pris er morgenkaffe i bussen, frokost, besøg og rundvisning på Christiansborg.

FOF yder et tilskud til turen, så prisen for Historisk Højskoles deltagere er meget fordelagtig. Overskydende pladser tilbydes uden højskolerabat til ledsagere og andre interesserede.

22/10 - UNDER PRES

Orla Madsen - arkæolog, forsker og fhv. museumsdirektør

Germanernes reaktion på den romerske ekspansion

Hedegård ved Ejstrupholm i Midtjylland har siden 1980’erne og 90’erne været kendt som en af Nordeuropas rigeste gravpladser fra tiden omkring Kristi fødsel. Ved siden af de ca. 200 grave lå en meget omfangsrig landsby. I 2015 opdagede Museum Midtjylland ved geofysiske undersøgelser en stor befæstet gård midt i landsbyområdet. Nye udgravninger i dette område danner sammen med de tidligere udgravede grave basis for et stort forsknings- og udgravningsprojekt: UNDER PRES, som finansieres af Kulturministeriets Forskningsfond og Augustinus Fonden, er et tæt samarbejde mellem Moesgård Museum, Museum Horsens og Museum Midtjylland. Projektet skal belyse de skandinaviske samfunds reaktion på det ekspanderende Romerrige, der underlagde enorme områder af Europa, og i det første århundrede f.Kr. kom ganske tæt på folkene deroppe.

5/11 - Prisen for Sønderjylland

Niels Jensen, journalist, fhv. efterretningsofficer

I 1920 overtog Kongeriget Danmark ansvaret for Nordslesvig - det nuværende Sønderjylland - fra kongeriget Preussen. Det blev dyrt. Det kostede milliarder af nutidskroner. Nordslesvig var infrastrukturelt et fallitbo. Landsdelen var slidt ned af den preussiske fortyskningspolitik og 1. Verdenskrigs udpining af menneskelige og materielle ressourcer. Sønderjylland fik et fremtidssikret vejnet, havnene blev udbygget, elektricitetsforsyningen blev forbilledlig og staten overtog telefonnettet fordi de jyske telefonselskaber ikke kunne blive enige. Og utidssvarende og overflødige jernbaner blev afviklet og erstattet af rutebiler.

19/11 - Ivan (og Putin) ved, hvor du bor

Niels Jensen - journalist, fhv. efterretningsofficer

De danske stræder - Øresund, Storebælt og Lillebælt - har gennem århundreder - og er stadig et sikkerhedsproblem for Danmark - ikke mindst i lyset af den igangværende konflikt i Østeuropa.

Med en fortid som efterretningsofficer i det danske forsvar under Den Kolde Krig tager foredragsholderen udgangspunkt i den hemmelige russiske kortlægning af Danmark under Den Kolde Krig - og tiden, der fulgte og medbringer en lille udstilling af hemmelige russiske kort over lokalområdet, plancher, fotografier og efterretningsoversigter. Dette materiale har været klassificeret i mange år som FORTROLIGT, HEMMELIGT, YDERST HEMMELIGT og TOP SECRET. Materialet stammer fra Central Intelligence Agency, Forsvarets Efterretningstjeneste, kilder i Baltikum, samt svenske og britiske kilder. Der er selvfølgelig mulighed for at stille spørgsmål og debattere emner i relation til dagens situation.

3/12 - Turist i Talibans tjeneste

Jan Tvernø - eventyrer

Ekstremismens nyttige idiot eller pragmatisk opportunist?

Gennem billeder, fortællinger og spørgsmål, der ikke har enkle svar, inviterer Jan Tvernø dig med på en spændingsmættet rejse til et af verdens mest omdiskuterede og martrede lande. Vi bevæger os ud over nyhedsoverskrifterne og ser Afghanistan gennem de mennesker, der lever der - med alt, hvad det indebærer af kontraster, farer, styrke og skæbnefællesskab. Hvordan er det at rejse i et land, hvor magten ligger i hænderne på en fundamentalistisk bevægelse? Hvem gavner ens tilstedeværelse egentlig? Er man blot en nysgerrig rejsende - eller bliver man regimets ufrivillige propagandist?

7/1 - Frivillig for Waffen-SS Ivar Corneliussen

Hans Dal - forfatter

Som Ivar sagde: ” Min barndom og ungdom var præget af de begivenheder, der dengang foregik i Europa og Danmark, som var med til at træffe de valg jeg gjorde, hvilket måske kan være svært at forstå i dag. Det er er nemt at være bagklog, men ingen vil kunne forstå, hvad jeg har været igennem uden selv at have været der. Dengang var der andre tider og verden så helt anderledes ud”. Hans Dal nåede at være Ivar Corneliussens besøgsven i 5 år indtil han døde i 2017. En spændende beretning om, hvad der fik en 20-årig til at melde sig til tysk krigstjeneste.

21/1 - De andre: Folketroen før Ringenes Herre

Rasmus Wichmann - teolog og historiker

Om selve baggrunden for den moderne europæers uudgrundelige frygt for: ”De Andre”.

En elver kan ikke være en alf, og en dværg ikke være en gnom. Men hvorfor egentlig? Svaret er: Tolkien og storværket Ringenes Herre. Men hvor meget vi end skylder denne fantastiske fortolkning af folketroen, så skygger den for, hvordan det egentlig var i ”gamle dage”. Historiker Rasmus Wichmann tager dig med tilbage til en tid, hvor almindelige mennesker krøb sammen i stuerne og ikke turde arbejde om aftenen af frygt for nisserne. Til en tid hvor Kristi kors, Thors hammer og ildstålet alt sammen blev brugt som værn mod mørket.

4/2 - Anne af Kleves

Theresia Treschow-Kühl - præst

Henrik den VIII’s hustru og søster

… fortalt af Anne af Kleves selv.

Henrik den 8. af England var berømt for at have været gift, ikke mindre end seks gange. Han nåede at få henrettet to af sine hustruer, og forkastede Anne af Kleves som hustru og dronning. Anne af Kleves var den klogeste af alle, for hun accepterede at blive skilt fra kongen og blive den kongelige søster. Mød Anne af Kleves, der fortæller om sit liv som tysk prinsesse midt i reformationens Europa til et liv ved det livsfarlige engelske tudorhof, hvor hovederne rullede på skafottet.

Theresia Treschow-Kühl kommer i en kopi af en tudorkjole og giver et indblik i et kvindeliv i midten af 1500-tallet.

18/2 - Stay Behind

Niels Jensen - journalist, fhv. efterretningsofficer

Myter og fakta om NATO’s okkupationsberedskab under Den Kolde Krig 1945-1990.

De mange myter og manglende politiske udmeldinger om hemmelige NATO-hære gav under Den Kolde Krig anledning til mange avisskriverier og nedsættelse af undersøgelseskommissioner. Hvad var fakta - og hvad var myter om NATO’s okkupationsberedskab i tilfælde af en sovjetrussisk besættelse af Danmark? Foredraget bygger på materiale frigivet af kilder i USA, Østrig, Danmark og Israel og giver svar på hvad der er myter og fakta - mest fakta. Fund af hemmelige skjulte våbendepoter i flere lande afslører planerne for det hemmelige okkupationsberedskab, der skulle aktiveres ved angreb mod Danmark fra Warszawa-pagten.

4/3 - Den baltiske kamp for frihed

Carl Jørgen Heide - fhv. turist- og erhvervschef

Estland, Letland og Litauen

Den 23. august 1989, 50-års-dagen for Molotov-Ribbentrop aftalen, tog over en million mennesker hinanden i hånden og dannede en menneskekæde, der strakte sig fra katedralpladsen i Vilnius gennem Riga til Rådhuspladsen i Tallinn - 700 kilometer protest og håb. Om aftenen tændte man lys. Denne folkelige manifestation blev starten på Sovjetunionens sammenbrud og frihed for de tre baltiske lande; Estland, Letland og Litauen. Vi holder fokus på de baltiske landes kamp for frihed siden 1918 og til nu. Hør om deportationer til Sibirien, Skovbrødrene og den længste guerillakrig i Europa, hvordan 2. Verdenskrig påvirkede de baltiske lande og sluttelig en opdatering om truslen fra øst og hvad, der kan udløse en invasion fra Rusland. Carl Jørgen Heide har boet i de baltiske lande i 8 år og arrangerer nu specialture til Baltikum.

18/3 - Balkan, Bosnien og Dayton-aftalen

Morten Kvistgaard - økonom og international konsulent

30 år efter den bosniske Dayton-aftale: Hvad har vi lært? Dayton-aftalen var resultat af militært pres og tvungen realisme og blev skabt af magtpolitik, ikke af reel forsoning. Aftalen stoppede krigen, men løste ikke konflikterne. Den stoppede en brutal krig i Bosnien, men skabte en dysfunktionel og etnisk opdelt stat, hvor stabilitet på kort sigt er sikret på bekostning af politisk funktionalitet. Og hvordan er det lige med Serbiens forhold til EU? Og Rusland? I mere end 25 år har Morten Kvistgaard arbejdet med EU-udvidelser på Vest-Balkan for EU, FN og nationale ministerier.

8/4 - Helgoland og friserne

Jørn Buch, lektor

Et folk uden stat

Helgoland er en frisisk ø. Friserne har levet i Frisland gennem flere årtusinder. Men Frisland er delt i flere områder. Nord-Frisland er i Sydslesvig, den sydligste del af det gamle danske Sønderjylland, hvortil friserne indvandrede omkring 800 e.kr., i den tidlige Vikingetid. Her bosatte friserne sig på Halligerne eller byggede værfter i marsken på fastlandet. Friserne blev i Nord-Frisland straks anerkendt af de danske konger, som et særligt område med deres egen frihed og selvstyre efter den såkaldte Spadelandsret. Jyske Lov gjaldt ikke for nord-friserne, som blev anerkendt som Uthland indtil 1864. Helgoland blev afstået til England efter Slaget på Rheden i 1801 og Københavns bombardement i 1807. Men England byttede i 1890 Helgoland med den tyske del af Østafrika, der blev til Kenya - samt den britiske kontrol med Zanzibar. Hør om Helgolands særlige historie op til vor tid og frisernes historie og kultur i dag - om hvor meget dansk kultur og byggestil i dag er præget af friserne - og den frisiske selvforståelse i dag.

Foredraget er en introduktion til Historisk Højskoles udflugt til Helgoland - men kan sagtens høres som et selvstændigt foredrag.

14-16/4 - 3-dages udflugt til Helgoland

Ena Frandsen

Historisk Højskoles afsluttende udflugt går til den tyske ø, Helgoland. Rekvirer udførligt program. Den første dag kører vi langs vadehavet til Büsum med gode oplevelser undervejs - inden vi indlogeres på et godt hotel, så vi kan være klar til at komme ombord på skibet mod Helgoland om morgenen.

Efter en god morgenmad og sejltur ankommer vi ved middagstid til Helgoland, hvor en stribe oplevelser venter på os. Vi skal tilbringe natten på øen - og fortsætter vores udforskning af øen og dens historie inden vi sejler tilbage til fastlandet, hvor bussen venter til at køre os hjemad.

Lektor Jørn Buch giver en god introduktion til turen den 8. april, så vi er godt klædt på til besøget.

FOF yder et tilskud til turen, så prisen for Historisk Højskoles deltagere er meget fordelagtig. Overskydende pladser tilbydes uden højskolerabat til ledsagere og andre interesserede.

Tidspunkter og ruter og indhold er vejledende og afhænger af mange ting, som først afklares, når vi er tæt på afgang.

Man skal være selvhjulpen for at kunne deltage på turene.