
FOF Sydjylland
Lær at mestre kunsten, at tilberede frisk æggepasta, som den skabes i et ægte italiensk familiekøkken. Glæd dig til en inspirerende aften i Kolding i selskab med andre mad-entusiaster.
Et eksklusivt madkursus i Kolding, hvor du inviteres ind i en verden af tradition, smag og håndværk.
Under kyndig vejledning får du praktisk erfaring med at forme silkebløde pasta-deje til elegante fettuccine og delikate, hjemmelavede ravioli. De to pastaretter serveres med klassiske og enkle, smagfulde saucer og vi nyder vores pastaretter sammen - måske med et godt glas vin.
Måltidet afsluttes med en forfriskende hjemmelavet is-parfait, garneret med årstidens frugt.
Dette er mere end blot et madkursus - det er en sanselig oplevelse, hvor du får indblik i de råvarer, teknikker og den passion, der gør det italienske køkken så tidløst og elsket.
Du går hjem med både opskrifter og inspiration til at bringe et strejf af Italien ind i dit eget køkken, for at forkæle dig selv og måske andre med velsmagende og klassiske pastaretter.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere