
FOF Sydjylland
Lær at væve og skabe dine egne tekstiler på vævekursus i Skærbækcentret. Kurset er for både begyndere og øvede, der ønsker tryg vejledning, inspiration og et kreativt fællesskab omkring garn, farver, teknikker og egne væveprojekter.
Dette vævekursus er for dig, der vil lære at væve fra bunden, genopfriske dine teknikker - eller arbejde videre med egne projekter i et inspirerende vævefællesskab.
Du får personlig vejledning hele vejen og kan arbejde i dit eget tempo. Undervisningen tager udgangspunkt i dit niveau, dine idéer og de tekstiler, du gerne vil skabe.
Som nybegynder lærer du at komme godt i gang med vævning, også hvis du synes, det ser indviklet ud. Du får en skaftevæv til rådighed på kurset, og underviseren hjælper dig trin for trin.
Har du allerede en væv derhjemme, kan du bruge kurset til at øve processerne sammen med underviseren. På den måde bliver du mere sikker, når du arbejder videre på egen hånd.
På kurset kommer du igennem hele processen: Fra opskrift og garnvalg til opsætning af væven, vævning, afklipning og efterbehandling.
Du lærer også om bindinger, hvordan du læser en væveopskrift, og hvordan du vælger det rigtige garn og den rette tæthed til dit projekt.
Du kan få hjælp til at vælge garn, arbejde med farver og finde løsninger, hvis du har garn eller materialer, du er usikker på at bruge.
Som nybegynder anbefales det at starte med et tørklæde i supersoft, 100% uld. Underviseren har garn i mange farver, som kan købes på kurset. Ønsker du at væve andre projekter, skal du selv medbringe garn. Du er velkommen til, at ringe til underviseren og sammen finde en løsning - ellers kan du få anbefalet noget garn, som kan være egnet til dit projekt.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere