
FOF Sydjylland
Yoga for mænd, der vil styrke kroppen, øge smidigheden og skabe bedre balance i hverdagen. Maj Britt Bøving vil igennem effektive øvelser, arbejde med både stabilitet, bevægelighed og mental ro.
Yoga undervisning i Kolding for mænd, der gerne vil træne kroppen på en måde, som både styrker musklerne og øger bevægeligheden i leddene. Gennem yoga arbejder du med kroppens indre stabiliserende muskler, som er vigtige for en stærk og balanceret krop.
Når de stabiliserende muskler bliver stærkere, skabes der bedre balance mellem kroppens bevægende og stabiliserende muskler. Det kan være med til at mindske risikoen for skader - noget mange ikke får trænet tilstrækkeligt gennem almindelig styrketræning eller boldspil.
Yoga hjælper med at holde kroppen smidig og kan forebygge stivhed og smerter i led og muskler. Gennem kontrollerede bevægelser og fokus på vejrtrækning arbejder vi med både mobilitet, styrke og kropsbevidsthed.
Samtidig giver træningen ro til både krop og sind. Mange oplever derfor, at yoga også kan være med til at reducere stress og skabe mere overskud i hverdagen.
Stemningen på holdet er uformel, og du behøver ikke have erfaring med yoga for at være med. Øvelserne tilpasses, så du kan arbejde ud fra dine egne forudsætninger.
Yoga er både sjovt og udfordrende - og mange bliver overraskede over, hvor effektiv træningen er. Til gengæld går de fleste hjem fra undervisningen med en følelse af velvære, ny energi og en krop, der har arbejdet godt.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere