
Tag dit barn eller barnebarn (fra 7 år) med til nogle hyggelige timer i akvarelmalingens fantastiske farveunivers.
Kurset kræver ingen forudsætninger udover at have lyst til at male med akvarel i et kreativt fællesskab.
Vi skal hygge os med teknikkerne vådt på tørt, vådt i vådt og lag på lag. Leg, eksperimenter og glæde er nøgleordene. I kan kreere fællesbilleder og egne billeder, kun fantasien sætter grænsen.
De sjove øvelser, vi kommer omkring, vil I også kunne arbejde videre med hjemme, det vigtigste er at nyde samværet og processen.
I skal selv medbringe materialer, se materialeliste nederst på siden. Materialer er ikke inkluderet i prisen.
Kaffe, The og kakao er inkluderet i prisen (husk krus), men medbring selv mad og evt. anden drikkelse.
DU SKAL SELV MEDBRINGE:
Akvarelblok: str.A5, A4 eller A3. Gerne 300 g papirtykkelse.
Der er ingen hold tilgængelige lige nu.
Kig forbi igen senere – vi opdaterer løbende.
Akvarelpensler: F.eks nr. 2,6 og 12.
Akvarelfarver: Æske med 6,12 eller 24 farver.
Føntørrer.
Diverse: Blyant, viskelæder, syltetøjsglas med låg (til vand), køkkenrulle, evt. en træplade som underlag til akvarelpapir, evt. en hvid porcelænstallerken til palet.
Poscatuscher: En sort og en hvid gerne str. 0,7 mm.
Evt. Farveblyanter (akvarel eller almindelige) og tuscher (hvis du har lyst til at eksperimentere med at kombinere akvarellen med andre materialer).
Jeg ser frem til at dele min viden og begejstring for akvarellens mange muligheder, og introducere jer for skønne og inspirerende øvelser I kan nyde at male enkeltvis eller fælles.