
FOF Sydøstjylland
Tag dit barn eller barnebarn fra 7 år med til et hyggeligt akvarelkursus i Horsens. Leg med farver, lær sjove akvarelteknikker og skab jeres egne eller fælles billeder i et kreativt fællesskab, hvor alle kan være med.
Tag dit barn eller barnebarn fra 7 år med til nogle hyggelige og kreative timer i akvarelmalingens fantastiske farveunivers. På dette akvarelkursus i Horsens kan I male sammen, lege med farver og fordybe jer i en kreativ aktivitet, hvor både børn og voksne kan være med.
Kurset kræver ingen forudsætninger – kun lysten til at male med akvarel og være en del af et kreativt fællesskab. Det vigtigste er ikke at kunne male på forhånd, men at have lyst til at eksperimentere og nyde processen sammen.
Vi skal hygge os med forskellige teknikker inden for akvarelmaling, blandt andet vådt på tørt, vådt i vådt og lag på lag. Leg, eksperimenter og glæde er nøgleordene, når vi sammen udforsker akvarellens mange muligheder.
I kan kreere fællesbilleder eller arbejde på jeres egne billeder – kun fantasien sætter grænsen. De sjove og inspirerende øvelser, vi arbejder med på kurset, kan I også tage med hjem og arbejde videre med.
Et kreativt kursus for børn og voksne handler ikke kun om at lære at male. Det handler også om at være sammen, fordybe sig og skabe noget med sine egne hænder. Her får I tid til at nyde samværet og processen i et hyggeligt kreativt fællesskab.
Jeg glæder mig til at dele min viden og begejstring for akvarellens mange muligheder og introducere jer for skønne og inspirerende øvelser, som I kan nyde at male enkeltvis eller sammen.
I skal selv medbringe materialer. Materialer er ikke inkluderet i prisen. Se listen her:
Akvarelblok: Str. A5, A4 eller A3 – gerne 300 g papirtykkelse.
Akvarelpensler: F.eks. nr. 2, 6 og 12.
Akvarelfarver: Æske med 6, 12 eller 24 farver.
Føntørrer.
Diverse: Blyant, viskelæder, syltetøjsglas med låg til vand, køkkenrulle og evt. en træplade som underlag til akvarelpapir samt en hvid porcelænstallerken til palet.
Poscatuscher: En sort og en hvid, gerne str. 0,7 mm.
Evt. farveblyanter og tuscher: Akvarel- eller almindelige farveblyanter, hvis du har lyst til at eksperimentere med at kombinere akvarellen med andre materialer.
Kaffe, te og kakao er inkluderet i prisen – husk blot et krus. Medbring selv mad og eventuelt anden drikkelse.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Der er ingen hold, der matcher dine filtre.
Prøv at rydde filtrene og start forfra.
Se mere