
Croquis – den kultiverede måde at være nysgerrig på kroppen
På denne workshop arbejder du med hurtige skitser af en levende model. Vi begynder med korte positurer, der gradvist bliver længere, så du får mulighed for både at øve tempo og fordybelse.
Underviseren guider dig med øvelser, tips og teknikker, så du lærer at fange kroppens bevægelse og proportioner – uanset om du er nybegynder eller erfaren tegner.
Croquis handler om at slippe kontrollen og tegne det, du ser – ikke det, du tror, du ser. Det er en sjov, koncentreret og afslappet proces, hvor du udvikler både din hånd og dit blik.
Du lærer at
Tegne hurtige skitser og fange kroppens bevægelse
Arbejde med proportioner og komposition
Værdsætte de spontane streger og acceptere det uperfekte
Udvikle dit formsprog gennem fri og intuitiv tegning
Praktisk information
Medbring papirblok (A3 eller større) og de tegnematerialer, du foretrækker – fx blyant, kul eller pastel. Der er enkle staffelier til rådighed, men du er også velkommen til at medbringe dit eget.
Honorar til modellen er inkluderet i kursusprisen.