
FOF Sydøstjylland
Deltag på et malekursus hos FOF i Vejle, der forener klassiske kunstfaglige discipliner med en intuitiv og selvudviklende tilgang til den kreative proces. Formålet er at skabe kunst, der udspringer fra et autentisk sted i dig og dermed opnår en psykologisk og kunstnerisk dybde.
Du undervises i komposition, billedopbygning, farveteori, farvepsykologi, symbolik samt tekniske metoder inden for akrylmaleri.
Samtidig guides du ind i en kunstnerisk praksis, hvor målet ikke er det perfekte resultat, men en dybere forståelse af dig selv gennem et selvvalgt udviklingsområde og kunstnerisk fordybelse.
Forløbet inviterer deltagerne ind i et rum, hvor kunsten bliver levende og fungerer som et personligt, selvudviklende redskab mod større dybde og indre ro. Her er fokus ikke udelukkende på resultatet, men i høj grad på processen.
Vi arbejder med intuition, indre billeder og symbolik som drivkraft for den kreative proces. Gennem øvelser og guidning hjælper jeg deltagerne med at udforske, hvordan kunst kan afspejle indre temaer og følelser.
Det er kunst med dybde – portrætter ikke kun af mennesker, men af indre bevægelser, erkendelser og historier.
Du inviteres ind i et trygt undervisningsrum, hvor du får mulighed for at undersøge dit autentiske kunstneriske udtryk, tænke ud af boksen, slippe kontrol og forventninger og i stedet opdage den særlige kraft, der opstår, når intuition og kunstneriske teknikker mødes.
Materialeliste:
Inkluderet:
• Akrylmaling:
-rød, gul, blå, hvid, sort
• Pensler:
-flade (stor+mellem)
-runde (små, til detaljer)
• lærred 50x40 (man er velkommen til at medbringe sit eget i en anden størrelse)
• plade til maling
• malerplade til træning af teknikker
Medbring selv:
• blyant og viskelæder
• sprayflaske til vand
• klud som må blive beskidt
• evt lærred, hvis du ønsker en anden størrelse
Valgfrit:
• andre farver akrylmaling efter eget ønske
• andre materialer du ønsker at benytte dig af
Man tager selv sit kunstværk med hjem efter hver undervisningsaften. Andet kan aftales efter ønske.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere