
FOF Sydøstjylland
Kickstart julestemningen med en kreativ workshop, hvor du lærer at sy smukt julepynt. Få inspiration, teknikker og personlig vejledning i hyggelige rammer i Vejle.
Vi kickstarter julestemningen med hyggelig og kreativ jule-sy-søndag! Denne kreative workshop i Vejle er perfekt for dig, der vil kombinere julehygge med et inspirerende sykursus – uanset om du er begynder eller øvet.
Jeg viser, hvordan du kan sy fint julepynt af f.eks. silkeslips eller broderede duge, og giver tips og tricks til at få en flot finish.
Du må benytte alle mine mønstre under workshoppen, til f.eks.:
Julesok (med eller uden patchwork)
Kræmmerhuse
Julesløjfer
Eller medbringe dit eget mønster
Du kan tilkøbe lækre genbrugstekstiler samt det tilbehør, du skal bruge fra min værkstedsbutik, eller du kan selv tage noget med.
Vi syr fra kl. 10.00 - 15.00 i mit hyggelige sy-værksted på Skovmøllevej med udsigt til skoven. Denne julepynt workshop er et oplagt valg, hvis du søger et sykursus i Vejle med nærvær, kreativitet og god tid til fordybelse.
Vi er max. 6 deltagere på et hold, og du er velkommen, uanset om du er nybegynder eller har syet før.
Du skal selv medbringe symaskine (har du ikke en, kan du skrive til hello.ameproject@gmail.com – enkelte kan lejes)
Medbring saks, knappenåle, målebånd m.m. samt evt. stof
Der vil være kaffe og te hele dagen – medbring gerne en lille madpakke
Workshoppen foregår i mit værksted på Skovmøllevej i Vejle med gode parkeringsmuligheder
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte mig på hello.ameproject@gmail.com
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere