
På dette kursus arbejder vi med en blød, smørfyldt sød dej på surdej, som vi folder, snor og former til smukke kardemommesnurrer.
Vi gennemgår hele processen fra aktiv surdej, æltning og hævning til udrulning, fyld, formning og bagning.
Undervejs taler vi om, hvordan surdej opfører sig i søde deje, hvordan du planlægger din bagedag derhjemme, og hvordan du kan variere fyldet – f.eks. med kanel eller chokolade – uden at gå på kompromis med strukturen.
Du lærer bl.a.:
at opfriske og bruge din surdej i søde deje - det er ikke et krav at have arbejdet med surdej før
at ælte og strække en blød, fedtholdig dej
teknik til at rulle, skære og sno kardemommesnurrer
hævning, bagetider og ovnopsætning for bedst muligt resultat
hvordan du kan bage til fryseren, så du altid har snurrer klar
Alle deltagere får kardemommesnurrer-dej med hjem samt dej/surdej, så du kan fortsætte bagningen i eget køkken.
Læs mere