
FOF Sydøstjylland
Træning for hele kroppen i Horsens. Slip spændinger og få kroppen i balance med nænsom træning, der styrker, afspænder og giver ny energi. For dig, der vil passe på kroppen – og mærke forskellen.
Vi arbejder hele kroppen igennem – især ryg, mave, bækken, hofter og skuldre – med rolige og bevidste bevægelser. Øvelserne udføres både stående, siddende og liggende, og åndedrættet bruges aktivt til at forstærke effekten. Vi benytter bl.a. øvelser fra både yoga og pilates.
Undervejs får du tydelig instruktion og tilpasning, så du trygt kan deltage uanset erfaring eller fysisk formåen. Enkelte redskaber kan indgå for at støtte og variere træningen.
Hver gang afsluttes med en afspænding, så du går derfra med fornyet energi og en følelse af balance i både krop og sind.
Hvem kan deltage
Alle kan være med.
På kurset Træning for seniorer krop og balance får du mulighed for at styrke både din fysiske og mentale balance. Gennem enkle øvelser forbedrer du din kropsbevidsthed, smidighed og stabilitet. Du lærer teknikker, der styrker musklerne, forebygger spændinger og giver en bedre kropsholdning. Træningen foregår i et roligt tempo med fokus på nærvær, vejrtrækning og velvære – så du går derfra med mere energi og ro i kroppen
Har du spørgsmål er du hjertelig velkommen til at kontakte underviseren