
FOF Sydøstjylland
På denne workshop skal vi dykke ned i den koreanske patchwork teknik pojagi, som traditionelt set syes i hånden, men denne workshop laver vi en lignende metode på symaskinen. Vi gennemgår principper og teknikker, og du arbejder på dit eget værk eller gardin og bliver godt klædt på til at sy videre derhjemme. Der er både fælles undervisning og individuel vejledning, og alle niveauer er velkomne. Denne workshop er også god for begyndere, da vi primært syr ligeud.
På workshoppen lærer du:
Metoder til at til at arbejde intuitivt, gøre processen overskuelig og får et godt flow.
Jeg viser, hvordan man arbejder med komposition - både kontrolleret og intuitivt
Jeg vejleder dig i forhold til tekstil- og farvesammensætninger
Sy teknik - du lærer, hvordan du får en flot finish på begge sider med kapsøm.
Vi er max. 6 deltagere på et hold, og du er velkommen, uanset om du er nybegynder eller har syet før.
Jeg sørger for en hyggelig og afslappet stemning samt inspiration.
Du kan enten selv medbringe tekstiler (fastvævet bomuld eller hør), f.eks lagner, sengetøj, skjorter og lignende, eller du kan tilkøbe tekstiler fra min genbrugsshop i værkstedet. (afregnes med mobilepay på dagen).
Efter workshoppen kan du tage dit værk/gardin med hjem og arbejde videre derhjemme.
Der vil være kaffe/te hele dagen. Medbring gerne snacks eller en lille madpakke.
PRAKTISK:
Du skal selv medbringe symaskine (Har du ikke en, kan du sende mig en mail, da jeg har enkelte ,man kan leje for et mindre gebyr)
Derudover skal du medbringe stofsaks, målebånd, knappenåle, opsprætter og det stof, du gerne vil sy i (medmindre du køber noget i værkstedet).
Det er også muligt at tilkøbe tekstiler fra mit lille udvalg af genbrugstekstiler og tilbehør. Det kan betales via mobilepay på dagen.
Kurset foregår i mit dejlige værksted på Skovmøllevej i Vejle, (du modtager yderligere info inden workshoppen)
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte mig på hello.ameproject@gmail.com
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere