
FOF Sydøstjylland
Tag med FOF på retreat på Læsø i samarbejde med Annas Højskole. Glæd dig til skønne dage med ro og fordybelse på Læsø.
24.09.26 - 27.09.26
Træd ud af hverdagen og ind i et langsommere tempo på dette nærende højskoleophold på Læsø.
et sted, hvor naturen fylder, stilheden mærkes, og himlen synes større. Her, midt i Kattegat, inviterer FOF og Annas Højskole dig til nogle dage med yoga, mindfulness, naturvandringer, fællesskab og tid til bare at være.
Vi bor på den smukke Østergård Kultur B&B, omgivet af parkhave, åbne vidder og den særlige Læsø-ro. Dagene begynder med blid morgenyoga og morgensang og fortsætter med oplevelser i øens unikke natur – fra mindful vandring i klitplantagen til ture i det enestående landskab på Rønnerne. Du får også mulighed for at opleve Læsøs særlige kulturarv med besøg på Saltsyderiet og tid til egen forkælelse, f.eks. i det stemningsfulde Læsø Kur.
Yogaen tager udgangspunkt i klassisk Hatha yoga og er rolig, nærværende og inkluderende. Alle kan deltage – også hvis du aldrig har prøvet yoga før. Hver session starter og slutter med meditation, og hvis vejret tillader det, praktiserer vi udendørs i den friske havluft. Aftenerne rundes af med guidede meditationer, sang og stille samvær.
Undervejs er der god tid til pauser, refleksion og nydelse – måske med en bog i haven, en cykeltur til badesøen eller bare en stund i solen. Måltiderne spises i det lyse orangeri med udsigt til haven, og fællesskabet opstår naturligt i den uformelle højskolestemning.
Kurset ledes af yoga- og mindfulnessinstruktør Anamet Magven, som har boet på Læsø i en årrække og kender øens særlige steder og stemninger. Sammen skaber vi nogle dage med nærvær, bevægelse, natur og ro – en lille pause, der kan mærkes længe efter.
👉 Se programmet her: PROGRAM
Alle yogasessioner er baseret på Hatha yoga, en grundlæggende yogastil. Vi starter og afslutter hver session med meditation. Yogaen er inkluderende, og du behøver ingen tidligere erfaring for at deltage – alle er velkomne. Hvis vejret tillader det, foregår eftermiddagssessionerne udendørs.
Priser pr. person:
Dobbeltværelse i stor lejlighed med delt badeværelse, stue og køkken: 6400,-
Tillæg for eneværelse: 900,-
Dobbeltværelse med eget badeværelse og stue (uden køkken): 7050,-
Tillæg for eneværelse: 900,-
Dobbeltværelse i to personers lejlighed med eget badeværelse, stue og køkken : 7500,-
(eneværelse ikke muligt)
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere