
FOF Sydøstjylland
Sy din egen sauna-kåbe og saunahat - design til vinterbadning, saunagus, retreats og rolige stunder derhjemme. På denne workshop hos FOF i Skanderborg designer og syr du din egen kåbe/badekåbe med matchende saunahat – skabt til livet mellem isvand og varme træbænke. Eller den lettere udgave, oplagt til retreats, spa-ophold og rolige timer derhjemme.
Vi arbejder med funktionelt design, lækre materialer og personligt udtryk. Du lærer at skabe en kåbe, der er nem at hænge om kroppen efter det kolde dyp, behagelig at sidde i mellem gus, og blød nok til at blive din go-to kåbe derhjemme – til morgenkaffe, meditation eller langsomme weekender.
Workshoppen er hands-on, kreativ og afslappet. Vi leger med form, længde og detaljer, og du får løbende sparring, så dit færdige sæt passer præcis til dig og din måde at bruge kåben på – uanset om det er ved havet, i saunaen, på retreat eller i hjemmet.
Workshoppen er for dig, der:
vinterbader, går i saunagus – eller drømmer om det
tager på retreats eller dyrker slow living derhjemme
vil have noget mere personligt end en standardkåbe
elsker håndværk, tekstiler og bevidste valg
Du går hjem med:
din egen unikke kåbe/badekåbe
en matchende saunahat
Inspiration om design, pasform og syning
Du skal medbringe:
det materiale/stof du gerne vil fremstille din kåbe i
matchende sytråd
kridt, målebånd, nåle, stofsaks
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere