
14.04.26 kl. 19 - Få pladser
FOF Sydøstjylland
I toget bliver selve rejsen en del af oplevelsen og foredraget gør det let at komme i gang. Hvordan bestiller man pladsbilletter i udlandet? Hvordan undgår man stress ved forsinkelser? Og hvor lang tid bør man sætte af til et togskift?
Dette inspirerende foredrag om togrejser er fyldt med praktiske tips, så du nemt kan planlægge din egen togferie i Europa – uanset om du rejser alene, som par eller med familien. Du får konkrete råd til en komfortabel og bæredygtig rejse, hvor du kan vælge toget som et grønt alternativ til fly.
Du lærer blandt andet, hvordan du kan gøre din rejse mere behagelig – fx ved at vælge 1. klasse, hvor prisforskellen ofte er lille, men komforten markant højere, med god plads og mulighed for servering undervejs.
På foredraget får du guides og værktøjer til:
at finde billige togbilletter i Europa
at planlægge togrejser med Interrail og seniorrail
at rejse med nattog og få mest muligt ud af turen
at håndtere togskift, bagage og ventetid på stationer
at bestille billetter på tværs af lande
at få kompensation ved forsinkelser
at finde hjælp til planlægning af din togrejse
at spare penge, fx gennem boligbytte
Togrejser handler ikke kun om transport – det er en oplevelse i sig selv. Forestil dig at nyde middagen i en restaurantvogn, se landskabet suse forbi med højhastighedstog som TGV eller falde i søvn i ét land og vågne op i et andet. En togrejse giver ro, nærvær og tid til at opleve undervejs.
Du får også masser af inspiration til rejsemål i Europa, der er nemme at nå med tog – både i Danmarks nabolande og længere væk. Rejserne er nøje udvalgt med fokus på bæredygtig transport, oplevelser og tilgængelighed året rundt.
Nanna Hyldgaard Hansen er forfatter, journalist og foredragsholder med speciale i klima og bæredygtighed. Hun er kendt for at formidle komplekse emner i øjenhøjde og uden løftede pegefingre. Hun er forfatter til flere populære bøger, herunder bestselleren Lev for det halve og den aktuelle Togrejser for begyndere, som giver konkrete råd til at rejse grønnere.
Læs mere på www.levfordethalve.dk

Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere