
FOF Sydøstjylland
Er en helhedsorienteret træningsform, hvor styrke, smidighed og mental balance går hånd i hånd.
I Yoga Vinyasa Flow bevæger du dig roligt og bevidst fra den ene stilling til den anden – guidet af dit åndedræt. Stillingerne udføres i en fast rytme, der styrker kroppen, øger smidigheden og giver en følelse af energi og fokus.
Denne yogaform bygger på et fast system, hvor øvelser gentages i en bestemt rækkefølge. Den rytmiske struktur gør det let at finde ro, samtidig med at kroppen udfordres og holdes levende.
Fordele ved Yoga Vinyasa Flow
Styrker muskler og led
Forbedrer balance og blodcirkulation
Forebygger stivhed og reducerer risikoen for fald
Skaber ro gennem rytmisk åndedræt og meditative elementer
Sådan foregår undervisningen
Vi starter med en stående opvarmning, "Den store Solhilsen", efterfulgt af styrkende balanceøvelser. Herefter videre til dybe siddende og liggende stræk og slutter af med en afsluttende serie med åndedrætsøvelse og dyb afspænding, der samler effekten af træningen.
Hvem kan deltage
Alle er velkomne. Kurset er tilpasset alle niveauer – også dig, der vil holde kroppen stærk og funktionel med alderen. Er du ny eller i tvivl om holdet passer til dig, er du altid velkommen til at kontakte underviseren for en snak eller en prøvetime.
Praktisk info
Kom i behageligt tøj, som du kan bevæge dig frit i.
Hvad du kan forvente at få ud af kurset
Mere styrke, smidighed og kropsbevidsthed, samtidig med at du finder indre ro og fokus. Undervisningen giver dig flow, nærvær og fornyet energi – både i krop og sind.
Har du spørgsmål er du hjertelig velkommen til at kontakte underviseren
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere