
NYHED
FOF Sydvestjylland
Find ro i krop og sind med åndedræt og yin yoga. På dette forløb lærer du at bruge dit hverdagsåndedræt som et konkret redskab til mindre stress, mere nærvær og øget velvære – i rolige, liggende og siddende yogastillinger på gulvet.
Dette kursus er for dig, der ønsker mere ro i hverdagen og vil forstå, hvordan åndedrættet kan støtte både krop og sind. Gennem en blid og meditativ tilgang kombineres åndedrætstræning med yin yoga, så du får redskaber, der kan bruges både på yogamåtten og i dagligdagen.
Underviser Pernille Dam Mortensen har særligt fokus på hverdagsåndedrættet og dets store potentiale til at forebygge stress og unødvendige spændinger i kroppen. Udgangspunktet er diafragma – åndedrætsmusklen – og vi arbejder med at skabe mere rummelighed og balance indefra.
Undervisningen foregår i et roligt tempo på gulvet på en yogamåtte. Yin yoga-stillingerne er primært liggende eller siddende og holdes typisk i 3–5 minutter ad gangen. Her får du tid til at mærke kroppen og lade åndedrættet være dit anker.
I forløbet arbejder vi blandt andet med:
åndedrættets rolle i nervesystemet
stimulering af bindevævet
øget CO₂-tolerance
afspænding og mental ro
Åndedrættet er en integreret del af hele træningen og understøtter den dybe, rolige praksis, som yin yogaen tilbyder.
Du lærer at bruge dit åndedræt mere bevidst som et redskab til at mindske stress, skabe indre ro og øge dit generelle velvære. Kurset giver både kropslig erfaring og forståelse, som du kan tage med videre i din hverdag.
Ved tilmelding og betaling til hensyntagende hold, bekræfter du, at du har et handicap, der relaterer sig til den undervisning, som du modtager på et hensyntagende hold hos FOF Aftenskolen Sydvestjylland. Din tilmeldingsbekræftelse er din erklæring og underskrift på din deltagelse på holdet.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere