
Nyhed
FOF Sydvestjylland
Lær at sy helt fra bunden i trygge og rolige rammer. På dette sykursus for begyndere lærer du at bruge symaskinen, sy enkle sømme og skabe små projekter som puder og muleposer. Kurset giver dig grundlæggende syteknikker, gode arbejdsrutiner og tid til at øve dig undervejs.
Vi gennemgår det vigtigste udstyr og taler om gode, skånsomme arbejdsstillinger. Du lærer at tråde og teste symaskinen og syr dine første prøvelapper: retsøm, zigzag/overkast og fransk søm. Vi begynder at planlægge en simpel pude.
Vi fortsætter med prøvelapperne og går videre med at konstruere et enkelt pudemønster. Vi arbejder med lige snit og enkle designvalg. Ingen lynlåse – vi bruger overlappende lukninger, som er perfekte til begyndere.
Vi syr puderne færdige og går i gang med at planlægge næste projekt: en mulepose. Du lærer, hvordan man konstruerer et simpelt mønster og forbereder stoffet.
Vi syr muleposerne færdige. Hvis tiden tillader det, starter du på et nyt lille projekt – fx endnu en pude eller en lille taske – med individuel vejledning.
Vi taler om, hvordan du indretter en god og skånsom syplads derhjemme. Derefter arbejder du videre på et valgfrit, simpelt projekt efter eget ønske, med støtte og tips undervejs.
Aldrig har syet før eller kun har prøvet lidt
Gerne vil lære teknikkerne helt fra bunden
Ønsker små, overskuelige projekter
Vil have tryg vejledning og god tid til at øve dig
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Der er ingen hold tilgængelige lige nu.
Kig forbi igen senere – vi opdaterer løbende.
Se mere