
Lørdag 12. september 2026
FOF Sydvestjylland
Et inspirerende foredrag og kreativ workshop med Lærke Bagger. Foredraget er er en del af Fanø Strik. Oplev et energifyldt mix af historier, strik, hækling og spontan kreativitet, hvor du arbejder med restegarn og udforsker håndarbejdsglæden i et inkluderende fællesskab.

LÆRKE BAGGER - MEGA WORKSHOP 3.0 er tilbage! SPRIT NYT SHOW. Mere crazy, sjovere, ærligere, frækkere, og for ALLE der både trænger til et varmt uldent kram eller til at blive rusket lidt op i.
Med base i Lærke Baggers nye bog Strik 3 - skal vi sammen være mere modige og åbne, finde ind til ur-kreativiteten, strikke og hækle vores inspiration og frem for alt følge vores håndarbejdslyst. Vi skal i fælleskab med hinanden slippe overansvaret og virkelig mærke op se hvem vi er, gennem vores hænder og håndarbejde.
MEGA WORKSHOP er et show, der er en kombination af foredrag, talk, og en aktiv spontan workshop hvor man selv skal deltage, hvis man har lyst. Hvis du nu ikke kan strikke eller hækle, men er vild med fed og ærlig hygge, gode og sårbare historier og et MEGA inkluderende fælleskab, så må vi bare sige - you can sit (knit) with us!
Man behøver ikke være dygtig for at være med, men man må selvfølgelig gerne. Man skal bare gide, være nogenlunde frisk og klar på en udfordring. Eneste regel er, at I skal gøre alt hvad Lærke Bagger siger, når hun siger det.
Derudover: medbring stadig mindst 3 sæt strikkepinde/hæklenåle - gerne forskellige størrelser.
En masse restegarn, grimt, pænt, gammelt, nyt. Whatever. Vi skal skabe øverste hylde håndarbejde af alle de materialer ingen gider lege med.
Lad os sammen følge impulserne og lysten, lade maskerne løbe og gribe hinanden når der er brug for det.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere