
FOF Sydvestjylland
Restorativ yin yoga i Tambours Have ved Varde giver dig ro, nærvær og fordybelse i grønne omgivelser. Et intimt yogahold under åben himmel med blide øvelser, restitution og tid til kroppen.
Glæd dig til en helt særlig yogaoplevelse under åben himmel i de naturskønne omgivelser i Tambours Have udenfor Varde. Her får du mulighed for at finde ro, restitution og nærvær midt i sommerens grønne rum.
FOF Sydvestjylland tilbyder i samarbejde med Tambours Have et intimt restorativt yinyogahold med maks. otte deltagere – perfekt til dig, der ønsker tid, plads og fordybelse.
Undervisningen varetages af Helene Rosenberg Larsen, mangeårig og eftertragtet yogalærer hos FOF i Varde. Hun ser frem til at flytte yogamåtten ud i naturen:
“Tambours Have er et helt unikt sted at undervise. Naturen giver ro, nærvær og en anden form for fordybelse. Når vi laver yoga omgivet af træer, fuglesang og frisk luft, sker der noget helt særligt i kroppen og sindet – noget, man ikke kan genskabe indendørs,” fortæller Helene, som også peger på forskningens klare dokumentation af naturens og yogaens gavnlige effekter: bedre søvn, mental ro og reduceret stress.
Skulle vejret drille, rykker vi indenfor i havens smukke orangeri. Her er der højt til loftet, masser af lys og grønne planter, som bevarer følelsen af at være tæt på naturen.
Bemærk: Der tillægges 125 kr. for sæsonadgang til Tambours Have ved siden af kursusprisen, som gives ved fremvisning af kvittering for kurset. Så er du tidligt ude med køb af yogakurset til august, har du sæsonkort fra maj til og med september til Tambours have, hvor der foregår mange aktiviteter.
Ved tilmelding og betaling til hensyntagende hold, bekræfter du, at du har et handicap, der relaterer sig til den undervisning, som du modtager på et hensyntagende hold hos FOF Aftenskolen Sydvestjylland. Din tilmeldingsbekræftelse er din erklæring og underskrift på din deltagelse på holdet.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere