
NYHED
FOF Sydvestjylland
Et kursus for mænd, der ønsker større selvindsigt og et trygt rum til refleksion. Sammen med andre mænd arbejder du med dine handlemønstre, relationer og den mandlige rolle i et liv, hvor gamle rollemodeller ikke altid slår til. Et nærværende og praksisnært forløb med plads til det, der fylder.
Dette kursus henvender sig til mænd, som mærker en lyst til at kigge indad og blive klogere på sig selv. Måske oplever du, at det kan være svært at finde din plads i relationer, i arbejdslivet eller i livet generelt. Her får du mulighed for at undersøge, hvad der former dine valg, reaktioner og måder at være i verden på.
Kurset foregår i et trygt og fortroligt rum sammen med andre mænd, hvor der er plads til at dele tanker, erfaringer og det, du har på hjerte – uden krav om at præstere eller finde hurtige løsninger.
Underviseren er optaget af de forandringer, der i disse år sker i rollerne mellem mænd og kvinder. Mange kvinder står mere selvstændigt end tidligere, mens mange mænd savner tydelige rollemodeller at spejle sig i. Kurset giver rum til refleksion over, hvordan disse forandringer påvirker dit liv, dine relationer og dit selvbillede som mand.
Kurset ledes af Bodil Nielsen, uddannet pædagog og psykoterapeut. Hun har gennem sit arbejdsliv blandt andet arbejdet:
i socialpsykiatrien
Læs mere
som misbrugsbehandler
på døgnbehandlingssted for misbrugere og deres familier
som familiebehandler i Esbjerg Kommune
Bodil arbejder fortsat med terapi i individuelle forløb samt par- og familieterapi og bringer stor faglig tyngde og menneskelig indsigt ind i undervisningen.