
FOF Sydvestjylland
Oplev Marrakech på en unik rejse med strik, fællesskab og marokkansk kultur. Besøg lokale uldproducenter, køb lækkert garn, strik sammen med erfarne Trine Malm Clemmensen og nyd magiske oplevelser i Atlasbjergene og Yves Saint Laurents haver.
📅 16. – 21. marts 2026
Afgang: 16. marts 2026 kl. 9.05 fra Kastrup. Ankomst i Marrakech kl. 13.45
Hjemkomst: 21. marts 2026 kl. 17.00 i Kastrup. Afgang fra Marrakech kl. 12.45
Enkeltværelse: 12.995 DKK | Dobbeltværelse: 10.995 DKK
Nu kan du komme med FOF til Marrakech i Marokko. Vi har sammensat en rejse, der giver et autentisk indblik i marokkansk kultur og kunsthåndværk. Vi besøger en af Marokkos største uldproducenter, hvor vi oplever, hvordan ulden behandles og indfarves med naturfarver. Vi får også mulighed for at købe en masse lækkert garn, og så skal vi naturligvis strikke sammen. Turen krydres blandt andet med et besøg til Atlasbjergene og Yves Saint Laurents magiske have.
Vores guide på turen er Trine Malm Clemmensen. Trine er en erfaren strikker, der vil præsentere en række sjove opgaver i Marrakech. Trine er til daglig leder af FOF i Sønderborg. Vores samarbejdspartner i Marrakesh er firmaet Morkosh. Morkosh er berbernes navn for Marrakech, og det dansk-marokkansk-ejede selskab er meget erfarne og guider os elegant udenom det, som man ikke ønsker at opleve i Marrakech.
Vi flyver til Marrakech mandag den 16. marts kl. 09:05 fra Kastrup og er hjemme igen lørdag d. 21. marts kl. 17.00. Du skal selv sørge for transporten til og fra Kastrup lufthavn, men vi koordinerer gerne, hvis flere vil rejse sammen.
Sådan sikrer du din plads på rejsen
Tilmeld dig nemt – enten på telefon 7512 3805 eller via mail til rejse@fof.dk. Du betaler 5.000 kr. ved tilmelding – 2. rate betales senest 2. januar 2026.
Ved tilmeldingen har vi brug for følgende oplysninger:
Fulde navn, som det står i dit pas
Adresse,
telefon og mailadresse
CPR-nummer
Pasnummer inkl. udløbsdatoen
Strikkeniveau
FOF Vest er medlem af Rejsegarantifonden: 2544
Se hele programmet HER
Læs vores rejsebetingelser HER
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere