
Nyhed
FOF Sydvestjylland
Få en jordnær introduktion til mental træning og lær konkrete teknikker til mere ro, fokus og handlekraft i hverdagen. På denne 1-dags workshop i Esbjerg guider Mental Performance Coach Jan Thomsen dig gennem mentale værktøjer, du kan bruge med det samme – i et trygt og uforpligtende fællesskab.
med Mental Performance Coach Jan Thomsen, Esbjerg
Vil du gerne forstå, hvad mental træning egentlig er – og hvordan du kan bruge det i din hverdag?
Denne workshop giver dig et indblik i, hvad der sker i kroppen og hjernen, når vi bliver pressede, og hvordan simple mentale og kropslige teknikker kan hjælpe dig med at stå stærkere i dig selv.
Kurset er for alle, og du behøver hverken erfaring med mental træning eller lyst til at dele personlige historier. Du deltager præcis så meget, som du selv har lyst til. Vi bliver maks 12 på kurset.
Jan Thomsen introducerer dig til en række værktøjer hentet fra sportens verden og personsikkerhed – blandt andet:
Grounding og ro‑skabende teknikker
Mode‑switch: hvordan du skifter fra pres til fokus
Små micro‑ritualer, der kan bruges i hverdagen
Du får en forståelse af, hvordan mental træning virker, og hvordan du kan bruge det i situationer, hvor du ønsker mere ro, klarhed eller handlekraft.
Workshoppen er bygget op som et engagerende og nærværende foredrag, hvor Jan deler sin egen historie og fortæller, hvordan han selv – og de mennesker, han arbejder med – bruger mental træning til at skabe bedre trivsel og stærkere mentale strategier.
Der vil være små øvelser undervejs, som du kan prøve, hvis du har lyst – helt uden krav eller forventninger.
Workshoppen er for dig, der gerne vil:
Forstå mental træning på en jordnær måde
Have konkrete værktøjer til hverdagen
Blive bedre til at stå stærkt i dig selv, også når livet presser lidt
Deltage i et trygt og uforpligtende fællesskab
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere