
12.02.26
Bárður Jákupsson, færøsk billedkunster og forfatter, tidl. leder for Færøernes kunsthal og direktør for kunstmuseum i Tórshavn
Få fortællingen om billedkunsten og dens spændende udvikling på Færøerne!
Den europæiske romantik fik omsider fæstet sine rødder på disse afsidesliggende øer omkring 1900, hvor en vågnende folkelig følelse af kulturel identitet omfavnede en i færøsk sammenhæng ny kunstart – billedkunsten!
Et folks nationale identitet defineres i høj grad af dets omgivelser – naturen, landskabet. I en ny lyrik, der bryder med den ældgamle rige kvadtradition, er naturen, landskabet det altoverskyggende tema. Dette er fædrelandssangenes rige epoke.
Men naturen behandles, skildres og belyses også i billeder. De første færøske landskabsmalere ser dagens lys i 1870erne, nu kan en undrende befolkning for første gang se deres eget landskab foreviget.
De unge amatørers eksperimenter med denne nye kunstart præger tiden op til 1930, da et nyt slægtled opsøger kunstakademiet i København, og den nye færøske billedkunst får et professionelt udtryk og for alvor gør sig gældende.
Efter anden verdenskrig gennemgår billedkunsten en rig udvikling, den får for alvor sit selvstændige ekspressionistiske fysiognomi og vækker opmærksomhed også uden for landets grænser.
Bárður Jákupsson belyser denne spændende udvikling i foredraget om Færøernes kunst og viser eksempler på pionerernes værker, der både omfatter landskab og mytisk fantasi.
Der bliver rig lejlighed til at dykke end i de store klassiske færøske kunstnere, og vi hører også om de nye.
Early bird pris – køb tidligt (indtil 31. januar) og få billet til 100 kr.
Efter 1. februar koster billet 125 kr.
Arrangeret i samarbejde med Vendsyssel Kunstmuseum og Kunstens Venner i Vendsyssel
Der er ingen hold tilgængelige lige nu.
Kig forbi igen senere – vi opdaterer løbende.