
Denne workshop er for dig, der elsker detaljer, håndværk og små verdener fulde af historier. Uanset om du arbejder med dukkehuse, historiske modeller, landskaber, dioramaer eller krigsscener, får du her plads til at udforske din egen fortælling i miniatureform.
På workshoppen lærer du – med støtte fra underviseren – at kombinere kreativitet, materialeforståelse og historisk blik. Du kan arbejde med lige netop det projekt, du brænder for: modeljernbaner, arkitektoniske modeller, små scenografier eller genskabelser af historiske begivenheder.
Undervejs får du tips til teknikker, komposition, farver, perspektiv og brug af materialer, så dine små miljøer bliver levende, stemningsfulde og præcise. Workshoppen er både for begyndere og erfarne modelbyggere, der ønsker tid, rum og faglig sparring til at forfine deres udtryk.
Læs mere