Skip to content

Finder du ikke det niveau eller hold, du søger, er du altid velkommen til at kontakte os på info@fof-aalborg.dk.

Workshop - Strik med trekanter

Vil du lære modulstrik med trekanter?
Tilmeld dig denne kreative strikkeworkshop, hvis du vil udforske modulstrik og lære, hvordan trekanter kan bruges som grundform i dine projekter.

På workshoppen viser Helene Skov, hvordan hun arbejder med trekanter i modulstrik. Du lærer teknikker som midlertidig opslagning (Provisional Cast-On), to forskellige iCord-metoder, opsamling og opstrikning af masker, forskellige indtagninger i trekanterne samt ideer til farvesammensætning.

Workshoppen er for alle, der ønsker at udvide deres strikketeknikker, både begyndere med lyst til nye udfordringer og øvede strikkere, som vil lære avancerede metoder i modulstrik.

Du kan forvente at få konkrete teknikker, praktisk erfaring med modulstrik, inspiration til farvesammensætning og en gratis opskrift efter eget valg: Hexa Grydelapper eller Tria Scarf (se modellerne på heleneskov.com). Du får også garn til at øve dig på under workshoppen.

Hvad skal du medbringe?

Du skal selv medbringe strikkepinde i størrelse 3 og/eller 3,5 mm og gerne eget garn til din valgte model. Alternativt kan garn købes på Helene Skovs stand.

Tidspunkt: Søndag d. 16-11-25 fra kl. 13.00 til 14.00 (undervisning), med efterfølgende vejledning ved standen indtil kl. 15.00.

OBS: Husk at købe indgangsbillet til garnfestivalen. 
For at kunne deltage i workshoppen, skal man også have købt en indgangsbillet til festivallen, en billet koster 30 kr. 
Køb indgangsbillet her

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Søndag 16.11.2025 13:00-14:00 FOF Aalborg Helene Skov

Helene Skov