
Har du gamle tekstiler liggende, du ikke nænner at smide ud? På dette kreative sykursus lærer du at upcycle og omsy alt fra skjorter, duge og sengetøj til små stofrester med minder. Du får teknikker og idéer til, hvordan du kan forvandle dine gemmer til nyt tøj, tasker eller detaljer som kraver, lommer og fine lukninger.
Kurset handler om at slippe kreativiteten fri og opdage de mange muligheder, der gemmer sig i det, du allerede ejer. Vi arbejder både med større projekter og små detaljer, og du lærer at kombinere materialer på nye måder, så resultatet bliver helt dit eget.
Kurset er for dig, der:
elsker bæredygtighed og vil mindske tekstilspild
vil lære teknikker til kreativ syning og design
søger inspiration til at skabe noget personligt og unikt
Medbring en gammel skjorte, en dug eller hvad du har i gemmerne.
Ingen forudsætninger er nødvendige – blot lysten til at eksperimentere med nål, tråd og fantasi. Kom og sy med sjæl og stil i hyggeligt fællesskab. 💛
Læs mere