Skip to content

Vild bålmad med naturens egne ingredienser

Vild bålmad med naturens egne ingredienser

Lær at lave mad over bål og få kendskab til de spiselige, vilde planter, du kan finde i skoven.

Vi ud i det fri og lave mad over bål. Vi lader os inspirere af naturen omkring, når vi kokkererer, og samler urter, nødder, svampe og frugter i nærområdet til brug i maden. Vi kommer til at bruge forskellige bålpladser rundt omkring på øen, og råvarerne vil fortrinsvis være lokale. På dette kursus lærer du om grundlæggende madlavning over bål. At kløve brændet, opbygge bålet, styre varmen og tilberede maden. Vi skal bl.a. bage brød, lave desserter og gryderetter.

Vi skal over 2 kursusgange mødes og lave lækker bålmad, som vi skal nyde i fællesskab omkring bålet. Vi starter hver kursusgang med at gå en lille tur i området, og afsøge for vilde, spiselige urter og planter, vi evt. kan bruge i madlavning.

Vi skal omkring forskellige teknikker i madlavning på bål, herunder bagning af brød, tilberedning af kød, suppe og desserter. Maden er lokal, veltillavet og lækker, og omgivelserne er sublime, når vi kokkererer i naturens eget spisekammer og samtalekøkken.

Program:
Søndag den. 19. maj, kl. 15-19, Bålhytten ved Nordskoven, Blykobbe Plantage
Vi starter med at få godt gang i bålet, hvorefter vi skal ud på tur i området, og samle lidt vilde urter til maden. Aftenens menu står på bålsuppe, gourmet hotdogs og bagte æbler.

Søndag den 2. juni, kl. 15-19, Bålhytten ved Udkæret, Vestermarie
Vi starter med at få godt gang i bålet, hvorefter vi skal ud på tur i området, og samle lidt vilde urter til maden. Aftenens menu står på chili sin carne, fladbrød m. urter, grillede majs, yoghurt-urtedip og pandekager til dessert.

Værd at vide
Udgifter til råvarer af 100 kr./ person må påregnes, og afregnes direkte med underviseren.

Medbring egen tallerken, kniv/gaffel, kop og drikkevarer.

 

Tilmelding

Tilmelding foregår via FOF Køge Bugt: Vild bålmad med naturens egne ingredienser (fof.dk)