Skip to content

Vi har modtaget midler fra Trygfonden: Det er til økonomisk mindre bemidlede pensionister/førtidspensionister med et Helbredstillæg eller Ældrecheck, hvor der gives op til 50% i tilskud af kursusgebyret - så længe midler haves. Hvis du betaler fuld pris ved tilmelding, frafalder muligheden. Kontakt FOF på 86325588 for denne mulighed. - Gælder KUN kurser.

Bliv KLOGERE på Grobund - Ebeltoft med FOF Djursland

Bliv KLOGERE på Grobund - Ebeltoft

Et anderledes fællesskab med store visioner

For syv år siden gik 160 engagerede mennesker sammen om at købe en tidligere fabrik ved Ebeltoft Færgehavn. Det blev starten på Grobund – en vision om et affaldsfrit, gældfrit og off-grid samfund, hvor bæredygtighed, fællesskab og iværksætteri går hånd i hånd.

I dag er fabrikken forvandlet til et levende og mangfoldigt arbejdsfællesskab. Her finder du alt fra cykelsmed, pizzabager og keramikere til psykoterapeuter, havbiologer og iværksættere, der i fællesskab skaber grobund for nye idéer og bæredygtige virksomheder.

Grobund er også et spirende kulturhus med fester, koncerter, konferencer, højskoleaftener, fællesspisninger og et mylder af frivilligt engagement. Rundt om fabrikken vokser et alternativt bofællesskab frem med tiny houses og off-grid-løsninger – alt sammen båret af visionen om at leve enklere, mere bæredygtigt og i harmoni med hinanden og naturen.

Kom med bag kulisserne

På denne spændende rundvisning vil Solveig fortælle om Grobunds tilblivelse, de politiske og praktiske processer, hverdagslivet i det anderledes fællesskab og fremtidens drømme. Du får et unikt indblik i, hvordan en idé er blevet til virkelighed – og måske inspiration til selv at tænke nyt.

Der er mulighed for at købe kaffe og kage efter rundvisningen.


Se flere foredrag HER

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Søndag 21.09.2025 13:00-15:00 Ebeltoft, Grobund Gitte Poder

Gitte Poder