Aldersgruppe: fra 6 år.
Når julen er ved at være forbi, er festlighederne langt fra slut! Kom og bag jeres egen lækre kransekage til nytårsaften på dette hyggelige familiehold.
Sammen forvandler vi marcipan til små kunstværker, mens vi lærer teknikker til at lave den perfekte kransekage – sprød udenpå, blød indeni og uimodståeligt lækker.
Børn og voksne får fingrene i dejen og skaber alt fra klassiske kransekagestykker til sjove nytårskreationer. Vi pynter med chokolade, nødder og glasur, så kagerne bliver lige så flotte, som de er velsmagende.
Tag en pause fra nytårsforberedelserne og få en hyggelig dag med familien – og en kransekage, der vil imponere hele selskabet, når klokken slår tolv.
Hvad dækker prisen?
Råvarer er inkluderet i prisen, og prisen dækker et barn i følgeskab med en voksen. Brug den voksnes navn ved tilmelding og notér barnets navn og alder i bemærkningsfeltet.
Billede af laustkehlet fra Pixabay