
Frederik d. VII var en populær konge, der forstod at leve og nyde livet, og som blev gift hele tre gange. Hans sidste ægteskab var med balletdanserinden Louise Rasmussen, som han havde mødt hos bogtrykker Carl Berling.
Senere åbnede Louise en modebutik i Vimmelskaftet 38, mens hun forsøgte at blive en del af det bedre borgerskab, dog uden held. I 1850 blev hun gift med kong Frederik VII til venstre hånd, fik titlen Grevinde Danner og flyttede ind i de kongelige gemakker. Efter kongens død i 1863 måtte grevinden finde et nyt hjem og købte derfor ejendommen i Ny Vestergade 13 året efter. Her boede hun på 1. sal, hvor nogle af tidens mest kendte kunstnere udsmykkede vægge og lofter med stor elegance.
Da Dansk Arbejdsgiverforening overtog bygningen i 1974, blev forhuset , Grevinde Danners oprindelige lejlighed, nænsomt restaureret i overensstemmelse med datidens nyklassicistiske stil.
Arrangementet begynder med en kort byvandring, hvor vi følger i kong Frederik VII og Grevinde Danners fodspor og besøger steder, der havde særlig betydning i deres liv.
Mødested: Rytterstatuen af Frederik VII, Slotsholmen, 1216 København K
Bemærk: Der er desværre ikke toiletmuligheder undervejs på turen, men der findes offentlige toiletter på Højbro Plads, som kan benyttes før start.
“Jeg troede, jeg kendte København, men den her tur åbnede en helt ny verden af kongelige hemmeligheder og skjulte historier.“
Læs mere