Skip to content

Vores telefoner er desværre ramt af nedbrud. Du kan sende en mail på kbh.omegn@fof.dk eller ringe på vores mobilnr. 20945503.

På sporet af Christianshavn

På sporet af Christianshavn

På sporet af Christianshavn

Tag med på en stemningsfuld byvandring gennem Christianshavns smalle gader og skjulte historier. Vi følger Michael og Juliane, et ungt par, der i 1836 bliver viet i Vor Frelser Kirke. Deres liv på Christianshavn er præget af trange kår, små boliger og hårdt arbejde – en skæbne de delte med mange af bydelens beboere.

Mens vi går i deres fodspor, oplever vi Christianshavn, som det engang var, med skæve huse, brostensbelagte gader og det liv, der udspillede sig "oven og neden for" i denne særlige bydel. Vi hører om den spæde start på Burmeister & Wain, skibsværftet, der skulle få stor betydning for København – og opdager forbindelsen mellem B&W og Knippels Bro.

Michael og Juliane forlader til sidst Christianshavn i jagten på et bedre liv, men vi bliver tilbage og dykker ned i fortællingerne om almuen, industrien og de liv, der udspillede sig i denne historiske bydel.
Mødested: Metroen på Christianshavns Torv