
FOF Københavns Omegn
Få mere ud af dine billeder, med bevidst komposition
Lær at skabe stærke og visuelt interessante billeder ved at arbejde med linjer, balance, lys og motivplacering.
Dette kursus er for dig, der vil tage mere velkomponerede billeder – uanset om du bruger kamera eller mobil. Vi dykker ned i de vigtigste kompositionsprincipper og ser på, hvordan du med små greb kan gøre dine billeder mere interessante og vellykkede.
Hvad gør et billede "godt"?
Vi undersøger, hvordan form og indhold spiller sammen, og hvad der gør et billede æstetisk stærkt. Du lærer om linjer, det gyldne snit, symmetri og balance, og hvordan du bevidst fremhæver dit motiv.
Visuelle virkemidler og billeddynamik
Du får indsigt i, hvordan du skaber både rolige og dynamiske kompositioner ved at bruge bløde eller hårde linjer, lys og skygge samt ledende linjer og blikke. Vi arbejder med, hvordan øjet bevæger sig gennem billedet – og hvordan du styrer den rejse.
Praktisk træning og personlig feedback
Kurset kombinerer teori med praksis. Du får konkrete opgaver og tager billeder undervejs, som vi analyserer i fællesskab. Feedback og erfaringsudveksling er en vigtig del af undervisningen. Du kan bruge både digitalkamera og mobiltelefon – bare husk opladt batteri og tøj, der passer til udendørs fotografering.
For alle – uanset erfaring
Der kræves ingen forkundskaber. Kurset er åbent for alle med interesse i fotografi og lyst til at arbejde mere bevidst med billedets opbygning.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere