Skip to content
AmaSing kor | FOF Københavns Omegn

AmaSing

AmaSing

Repertoiret spænder vidt, lige fra Michael Jackson, til Pentatonix, og Touché/Vocal Line - bare for at nævne nogle stykker. Vi er MEGET åbne overfor hvad det er vi synger og hvilken genre - dog bevæger vi os mest indenfor pop og populærmusik - kriteriet må være, at det er super tight og lyder for fedt. Det er en fordel, dog ikke en nødvendighed, at man har erfaring både som korsanger OG solist, da intentionen er at alle kan bære sin egen stemme, og tilmed synge solo hvis man har lyst til det.

Og så skal vi ellers bare ud at synge til byfester, ferniseringer, julemarkeder, i storcentre, til indvielser og også egne koncerter, og skille os ud med et dynamisk sceneshow og en ud over scenekanten attitude. 

Koret arbejder ud fra nodemateriale, så man skal kunne læse noder. Men størstedelen af arbejdet foregår efter noderne er smidt. Vi arbejder grundigt og ambitiøst med musikken, og vi elsker at "nørde akkorder", og det gør vi med masser af smil, latter og god stemning. 

Vi øver torsdag aften fra 19-21:30 i Tåstrup Kulturcenter i fine lokaler med klaver og en lille café hvor der kan købes kaffe, sodavand og div. i pausen. 

Koret er under ledelse Heinz Walter Florin