
FOF Køge Bugt
Giv dig i kast med japansk tuschmaling og Sumi-e: to traditionelle japanske kunstformer, hvor du maler med blæk – både den minimalistiske sorte og i andre fine farver. Her opnår du et elegant udtryk med få midler, og får en meditativ og kreativ pause.
Tilmeld dig ved at klikke på teksten under "vælg hold" i oversigten til højre →
Du kan gå til japansk tuschmaling og Sumi-e i Køge.
Vores workshops i japansk tuschmaling og Sumi-e henvender sig både til nybegyndere og øvede.
Tuschmaling og Sumi-e giver dig en oplevelse af ro og skønhed. Sumi-e havde sin storhedstid i Japan i midten af det 14. århundrede, hvor det især blev dyrket af de zen-buddhistiske munke. I sumi-e bruges sort tusch og nuancer af sort.
På kurset vil du lære grundteknikkerne til at bruge pensler, tusch og papir. På dette kursus lærer du både at mestre penslens bevægelser og at finde nærvær gennem fordybelse i de æstetiske japanske udtryk.
Du skaber personlige værker, som kan komme op på væggen eller laves i mindre format som postkort eller gavemærker.
Du bliver introduceret til de klassiske motiver som bambus, blomster og landskaber, men du kan også vælge mere personlige motiver og bruge din kreative fantasi. Undervisningen vil veksle mellem forskellige praktiske øvelser, korte oplæg og fri leg med pensler, blæk og pigmenter.
Der vil være en ekstra udgift til materialer.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere