Skip to content
Vegetarisk madlavningskursus FOF

Madlavningskursus

Madlavningskursus

Madlavningskursus hos FOF Odder – sund, smagfuld og inspirerende hverdagsmad



Drømmer du om at blive bedre i køkkenet og samtidig lave mad, der både er sund og fuld af smag? Så er et madlavningskursus hos FOF Odder det perfekte sted at starte. Her får du inspiration til at gøre hverdagsmaden både nemmere og mere spændende – uden at gå på kompromis med sundheden.

Vi arbejder med årstidens grøntsager, fuldkorn, bælgfrugter og krydderier fra hele verden, og du får viden om både madlavningsteknikker og de officielle kostråd. På kurset lærer du at balancere de gastronomiske grundsmage, sammensætte sunde måltider og bruge råvarer på nye måder – alt sammen med fokus på smag, næring og kreativitet.

Kurset er for alle, der har lyst til at tage forklædet på og gå på opdagelse i madens verden – uanset erfaring. Vi lægger vægt på et hyggeligt og lærerigt fællesskab, hvor der er plads til både nysgerrighed, grin og gode smagsoplevelser.

Tag det første skridt mod en sundere og mere velsmagende hverdag – tilmeld dig et madlavningskursus hos FOF Odder.

 

2551 Sund og velsmagende mad - Madlavningskursus   ... vi søger underviser!!! ... datoer for efterårssæsonen 2025 kommer snarest

Sund mad er vigtig for både krop og sjæl. På dette kursus dykker vi ned i madens verden, hvor vi skal lave en masse skønne retter med fokus på velsmag og sundhed. Forvent en masse af årstidens bedste grøntsager, få inspiration til gode måder at få mere fuldkorn ind i din kost og spændende retter med bælgfrugter – alt sammen i form af simpel og velsmagende hverdagsmad.

Her er de røde bøffer ikke på menuen. Til gengæld får du en masse inspiration til sund hverdagsmad, propfyldt med smag, madlavningsteknikker og viden om, hvordan du sammensætter en god, sund og varieret kost, som også tilfredsstiller smagsløgene.

Vi skal arbejde med de gastronomiske grundsmage, sammensætning af retter, med kostråd og så skal vi på rejser til mange forskellige køkkener rundt omkring i verden og finde spændende smage og inspiration.

På med forklædet, og så tager vi afsted.

Tid: mandage kl. 17.00 - 19.55

Start - efterår 2025

Hjemkundskabslokalet Skovbakken

pris antal x 3 lektioner ... + betaling for råvarer

Underviser:

TILMELDING odder@fof.dk ... - husk at anføre navn + kursusnr.