
FOF Randers-Favrskov-Mariagerfjord-Viborg
Lær at lave dekorationer, med hvad du kan finde i naturen.
Det være sig med blomster, græsser, grene, blade, metaltråd, papir, lim og meget andet.
Vi udnytter, hvad du har i gemmerne af krukker og underlag - eller laver vores egne og bruger gerne, hvad vi kan finde af materialer i naturen/haven, men der kan også nogen gange påregnes tilkøb af andre materialer.
Vi øver os i begrænsningernes svære kunst - det “at vælge til og fra” samtidig med, at vi forsøger at få så mange teknikker ind ind i fingrene som muligt, så, når I engang står overfor en af naturens mange skatte, kan lave et fantastisk arrangement, der passer ind lige hjemme hos jer eller som perfekt gave til en, I har kær.
Dette efterår skal vi som sædvanligt nyde sensommerens lækre blomster fra have, hegn og krat.
Vi skal lege med blomsterstativer, bøgeblade, jutesnor, små træstammer, gips, lidt ikebana og meget mere.
Senere arbejder vi ihærdigt henimod at blive klar med alle julens binderier.
Det er efterhånden blevet tradition for, at vi slutter kurset af med at lave den smukkeste julebuket/-dekoration. Det skal vi selvfølgelig også i år.
Der undervises i alt 7 onsdage hver 14. dag i løbet af efteråret, og jeg sender materialeliste med billeder og beskrivelser af forslag til to binderier ud på mail ca. 10 dage før.
Hvis du gerne vil lave begge binderier, kan der nogen gange påregnes hjemmearbejde før eller efter, men det er helt op til dig, hvor meget du orker.
Du medbringer selv materialerne og ikke at forglemme: en velassorteret værktøjskasse. Skulle du komme i knibe med at finde materialer, er vi rigtig gode til at hjælpe hinanden i gruppen, og jeg står også altid klar til at give en hjælpende hånd
Glæder mig så meget til vi ses.
Jannie
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Der er ingen hold tilgængelige lige nu.
Kig forbi igen senere – vi opdaterer løbende.
Se mere