Skip to content

Yoga hensyntagende

Yoga hensyntagende

Disse hold i Hammel og Hinnerup henvender sig til alle, der har brug for at vise lidt hensyn til sin krop, men som samtidig gerne vil mærke yogaens gavnlige effekt på krop og sind. Er der øvelser, som du ikke kan, så finder vi sammen et alternativ. 

Vi arbejder med øvelser, der styrker og smidiggør muskler og led samtidig med, at vi har fokus på åndedrættet og dermed øger kontakten til os selv og vores kropsbevidsthed. Da vi alle mister balancen med alderen, vil der altid være øvelser for at styrke balanceevnen. 

Vi starter med åndedrætsøvelser, hvor vi kommer til stede og gør os klar til dagens yoga. Derefter har vi både siddende, stående og liggende øvelser. Vi slutter altid af med en dejlig rolig afspænding.

Se alle FOF's yoga-hold i Favrskov her