Livsstilsekspert Anne Glad ser nærmere på de sidste års kriser og hvordan det har påvirket danskernes forbrug. Hvad er det, der ryger i kurven, og hvorfor køber vi de varer, vi gør? Hvilke nye trends skal vi holde øje med, og hvordan påvirker det vores dagligdag?
Anne Glad elsker at nørde med nye trends og forbrugerfakta. Siden 2010 har Anne Glad optrådt som livsstilsekspert i det populære DR1-format ”Kender du typen?”.
Hun er kendt for at have fingeren på pulsen med danskernes livsstil og styr på forbrugsdata. Som f.eks. da hun i sin tredje bog ”Danskernes mad” (2017) tog vores madkultur under kærlig behandling med udgangspunkt i Nielsen-data om vores dagligvareindkøb.
Interessen for danskernes forbrug stammer fra en lang karriere i reklamebranchen, men faktisk var hendes oprindelige afsæt en cand.mag. i nordisk litteratur og medievidenskab. I dag arbejder hun med foredrag, podcast, tv og som skribent.
Foredraget er et Kolding Talks arrangement.
Kolding Talks er skabt i samarbejde mellem aftenskoler og biblioteket i Kolding - med det formål, at udvikle og eksperimentere med forskellige debatkoncepter med fokus på at inddrage publikum i debatten - fordi vi tror på, at samtale fremmer forståelsen.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Mandag 02.10.2023 | 19:00-21:00 | Munkensdam Gymnasium | Anne Glad |
Gymnasiets elevstyrede organisation, TIP (The Indian Project), tilbyder kaffe, te, kage og vand til før og/eller i pausen ved arrangementet, og sender overskuddet til Little Big Help, som hjælper udsatte børn og kvinder i Indien.
Du kan undervejs i tilmeldingsforløbet foretage tilkøb på kaffe, te, kage og/eller vand til 15 kr/stk. (5 kr. rabat). Med billetten følger en kupon, som du afleverer i kantineboden, når du henter det du har tilkøbt. Uden kupon betales der fuld pris (20 kr/stk.) ved arrangementet.