Skip to content
Pige der er ved at kreere noget kreativt i genbrugsmaterialer

Kreativt familie-værksted - Rumfartsdrømme

Slip fantasien løs i en kreativ hyggestund med børnene

Har du nogensinde overvejet, hvilke fantastiske kunstværker du kan skabe ved at kombinere en simpel blomsterpotte med plastdippedutter, farver og papirstrimler?

På dette kursus er I alle inviteret til at træde ind i Kreativ Klubs familie-værksted. Her kan både børn og voksne hygge sig sammen og forvandle genbrugsguld af papir, plastik, gummi, metal og meget mere ved hjælp af limpistoler.

Med temaet rumfartsdrømme inviterer vi til kreativitet og bæredygtighed og skaber fantasifulde rumvæsener og robotter ud af genbrugsmaterialer. På en væg i lokalet har vi forberedt et månelandskab til at hjælpe inspirationen på vej. Men I bestemmer selv.

Lisbeth starter med en kort fortælling, der hjælper med at sætte fantasien i gang. Vi har en række overskudsmaterialer til rådighed, som er designet til at tænde kreativiteten hos alle, uanset om I er øvede eller begyndere. Sammen vil vi udforske nysgerrigheden og skabe fantastiske eksempler på upcycling.

Tag børn, familie og venner ved hånden og skab gode minder sammen.

Alt er klart og lige til at tage ned fra hylderne, så I kan komme i gang! I er også velkomne til at medbringe jeres egne genbrugsmaterialer.

Hvis I ønsker at male jeres figurer, kan I også købe tuber med akrylmaling af underviseren.


Kurset er tilrettelagt som en god fælles oplevelse og fordybelse for en voksen og 1-2 børn.

Skriv gerne i tilmeldingen hvad jeres kombination er af antal børn og voksen.

Ved tilmelding er det den voksnes informationer, der skal tastes ind.

Vær opmærksom på at der kan være vigtige oplysninger i bemærkningerne på det enkelte hold.

Information

  • Dato 31.01.2026-01.02.2026
  • Adresse Skærbæk Distriktsskole
    Skoletoften 1
    6780 Skærbæk
  • Lokale Billedkunst
  • Bemærkninger Du er velkommen til at medbringe egne genbrugsmaterialer, men ikke et krav. Kom i tøj, der må blive beskidt, da maling og lim kan komme på tøjet. Tag gerne egne snacks og drikkevarer med.

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 31.01.2026 14:00-17:00 Skærbæk Distriktsskole Lisbeth Junker Mathiassen
2 Søndag 01.02.2026 10:00-13:00 Skærbæk Distriktsskole Lisbeth Junker Mathiassen
Lisbeth Junker Mathiassen fra Kreativ Klub
Underviser

Lisbeth Junker Mathiassen

Jeg har mange års erfaring som voksenunderviser og har altid været ansvarlig for børneaktiviteterne ved familiens arrangementer. For et par år siden besluttede jeg mig for at starte Kreativ Klub for at bringe gode oplevelser til folk, hvor både børn og voksne kan skabe noget med deres hænder i en hyggelig atmosfære.