Skip to content
Online yoga hos FOF Sydjylland

Online MediYoga

Online medicinsk yoga

Vi kører dette hold online via Zoom, så det kræver man har en enhed, der kan køre programmet, så man kan være med under øvelserne. Derudover er det vigtigt man har god gulvplads og en måtte eller lign. underlag til rådighed.

MediYoga bruges i dag på ca. 180 hospitaler og klinikker i Norge og Sverige og er nu ved at gøre sit indtog i Danmark.

Hvad er MediYoga?

MediYoga er en evidensbaseret terapeutisk yogaform, som udspringer af den 5000 år gamle aktive og dynamiske kundalini yoga. Den traditionelle kundalini yoga er kombineret med den vestlige medicinske tænkning og videreudviklet til en langsom, blid og ikke så krævende yoga, hvor åndedrættet, meditation og afspænding er væsentlig.

MediYoga er en svensk udviklet yogaform, som stammer fra MediYoga Instituttet i Stockholm, Sverige. Siden 1998 er der forsket i MediYogaens effekt på forskellige lidelser f.eks. stress, rygsmerter, Alzheimers sygdom og hjertelidelser. I dag bruges MediYoga bl.a. i Sundhedsvæsenet som et led i et behandlingsforløb til en lang række diagnoser både indenfor somatiske (kropslige) og psykiatriske lidelser.

MediYoga er for ALLE. Det er ikke en fysisk krævende yogaform, så alle kan være med og øvelserne kan tilpasses den enkelte.

Et MediYoga program består af blide yogaøvelser som kombineres med åndedræts-, meditations-, mantra- og afspændingsøvelser.

Yogaen kan udføres enten på stol eller på måtte og tilpasses den enkelte deltagers fysiske formåen.

Effekten af MediYoga

Udover at MediYoga bidrager til fysisk og mental balance påvirker det kroppen og organerne på forskellige måder. Bl.a. opleves en positiv indvirkning på vores fordøjelse, immunforsvar, hjerterytme, blodomløb og hormonsystem.

Ved blid yoga og meditation mindskes kroppens negative reaktioner på stress. MediYoga sætter gang i kroppens egen evne til at hele, giver energi, giver klarhed og selvindsigt, så vi bliver bedre til at lytte til vores krops signaler og håndtere psykiske udfordringer.

MediYogaen bidrager således til en større kropsbevidsthed og mental og fysisk balance.