Skip to content
Ældre par

For dig med demens

For dig med demens

Særligt tilrettelagte hold planlægges så underviseren har ekstra tid til og overblik over den enkelte deltagers særlige behov

Formålet med kursus formen er, at man som aktiv deltager vedligeholder sin livs- og helbredssituation for dermed at sikre, at man også fremover personligt kan magte sin livssituation i forhold til det konkrete handicap. 

Handicaphold

For deltagere med handicap i relation til undervisningen i et konkret emne.

Målgruppen

Personer med psykiske og/eller fysiske handicap. Et handicap kan være permanent eller midlertidigt. En kursist kan derfor godt for en periode være handicappet i forhold til undervisningen i et konkret emne.

Undervisningen

Kurset er tilrettelagt under særligt hensyn til deltagerens handicap og derfor forudsætter hold med få – og ikke over 7 – deltagere.

Handicapundervisning er almindelig aftenskoleundervisning, hvor underviseren er nødt til at tage et sådant hensyn til den enkelte deltager, at undervisning på hold af normal størrelse ikke giver mening.

På handicaphold tages der særlige hensyn i den pædagogiske tilrettelæggelse fordi kursisterne har et særligt pædagogisk behov for ekstra opmærksomhed fra underviserens side.

Kurset er tilrettelagt, så den enkeltes situation i forhold til kursets indhold tilgodeses i videst muligt omfang.

Behandling

Der foregår ikke behandling.

Forudsætning for deltagelse på et handicaphold

Deltagelse forudsætter deltagerens underskrift på en handicap erklæring fra underviseren på første mødegang – og at underviseren vurderer at deltageren opfylder kommunens forudsætninger for deltagelse på et særligt tilrettelagt hold. Ellers skal deltageren afvises fra deltagelse. Underviseren vurderer, om en kursist bør flyttes fra et handicaphold til et alment hold – eller omvendt.

For at kunne betragtes som handicappet i forhold til undervisningen skal der være et konkret handicap i forhold til det konkrete undervisningsforløb. Det er f.eks. ikke et handicap at være overvægtig, ældre eller gravid – eller at mødekalenderen for et handicaphold er mere belejlig end mødekalenderen for et alment hold. 

Har du spørgsmål?

Kontakt FOF Sydjyllands kontor for en dialog om, hvorvidt deltageren er handicappet i forhold til undervisningen i det konkrete emne. I forbindelse med deltagerens underskrift på en handicap erklæring ved underviseren på første mødegang, kan underviseren forklare og svare på spørgsmål – men det anbefales at være afklaret i forbindelse med tilmeldingen til holdet. Send en mail eller ring til FOF Sydjylland.


De hensyntagende hold er for dig, der ikke kan deltage på et almindeligt hold. Der skal derfor udfyldes en handicap erklæring ved underviseren på første mødegang du deltager. Manglende underskrift på en handicap erklæring fra underviseren medfører at deltagelse på holdet skal afvises.

... i så fald henvises til vores øvrige hold.

Filtrér