Skip to content

Kontoret holder sommerferie og er tilbage igen mandag d. 4. august. God sommer og på gensyn 👋

Tilmeld nyhedsbrev
Lisbet der skulpterer med plastisk ler (sculpeyclay)

Skulpturcollage - særlig tilrettelagt

Fund, formgivning, forvandling

Et sanseligt formiddagskursus for dig, der længes efter at skabe noget med sjæl

Der er noget særligt ved at forme noget med hænderne. Noget, der vækker én indefra.

På dette kursus får du mulighed for at skabe dit helt eget væsen - måske et menneskeligt udtryk, måske noget dyrelignende, måske noget helt tredje, du ikke havde forestillet dig, før det tog form i dine hænder.

Vi arbejder på kurset med sculpeyclay, en plastik-ler, der minder om en god modellervoks. Sculpeyclay skal bages i ovnen for at blive hård. Vi arbejder også med dine egne fund. Det kan være en rusten fjeder, der sættes ind i figuren, et stykke drivtømmer, der bliver bund i skulpturen eller noget arvegods du bygger udenpå eller indeni. De ting, der kalder på dig, bliver dine medskabere - og giver figuren sjæl, karakter og betydning.

Kurset handler om mere end teknik. Det handler om at mærke noget, at give slip, at opdage nyt.

Her er plads til at være dig - uden rigtigt og forkert. Du bliver guidet nænsomt gennem hele processen, trin for trin, og du vil opleve, hvordan dine hænder ved mere, end du tror.

Vi mødes én formiddag om ugen - i et trygt fællesskab, hvor vi deler, skaber og inspirerer hinanden.

N.B.: Dine fingerkræfter skal være så stærke, at de kan tumle en kraftig ståltråd (2 mm. tyk).

Vær opmærksom på, at der kan være vigtige oplysninger i bemærkningerne på det enkelte hold.


Dette hold er for dig, der ikke kan deltage på et almindeligt hold. Der skal derfor udfyldes en tro- og love erklæring ved underviseren på første mødegang du deltager. Manglende underskrift på en tro- og love erklæring fra underviseren medfører at deltagelse på holdet skal afvises.

... i så fald henvises til vores øvrige hold.

Information

  • Dato 27.08.2025-08.10.2025
  • Adresse Idrætsbygningen
    Brostræde 3-5
    6000 Kolding
  • Lokale Kunst 3. sal
  • Bemærkninger Du bedes medbringe tablet eller smartphone til at finde billeder på. Papir (blok) og blyant. Støvmaske eller åndedrætsværn. Du må også gerne medbringe flg. fra dit hjem, hvis du har det - ellers har underviseren en materialebuffet og ekstra værktøj til lån: små genstande med personlig betydning, gummipensler, de mindste pensler du har derhjemme, noget fra genbrug/loppemarked, restmaterialer som f.eks. tekstiler, metal, træ, papir/pap.

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 27.08.2025 09:30-12:15 Idrætsbygningen Lisbet Thorøe Larsen
2 Onsdag 03.09.2025 09:30-12:15 Idrætsbygningen Lisbet Thorøe Larsen
3 Onsdag 10.09.2025 09:30-12:15 Idrætsbygningen Lisbet Thorøe Larsen
Se alle Se færre
Lisbet Thorøe Larsen med sine værker i plastisk ler
Underviser

Lisbet Thorøe Larsen

Billedkunstner, livskunstner og menneske med hjerte for både det skabende og det sansende.

Lisbet guider dig med nærvær og nysgerrighed - i et trygt rum, hvor du kan give slip på præstation og i stedet lade noget ægte og meningsfuldt vokse frem.

Hun har en særlig evne til at se potentialet i det glemte og det slidte - og en passion for materialer med ’historie, patina og brugsspor’. Hun elsker at fortælle med ting og skabe nye lag af liv i skulpturcollager, hvor det gamle tilsammen får et nyt udtryk og det indre får form.

Hos Lisbet handler det ikke om at gøre det rigtigt - men om at ’mærke’, ’følge impulserne’ og skabe noget, der betyder noget. Noget, der kun kan komme fra dig.