Skip to content
Lær mere om fotografering på fotokursus med Claus Birch hos FOF Sydjylland

Fotokursus

Fotokursus - Bliv bedre til at skabe de gode billeder

Er du en af de mange der godt kan lide at tage billeder men det kniber med at komme godt i gang?

De gode billeder laver vi bedst i hovedet - ikke i kameraet. På dette kursus lærer du både, hvad du skal se efter og hvordan kameraet virker, så du endelig kan få de gode billeder i kassen.

Du får masser af praktiske øvelser med de gode rutiner, der gør at du kan få de samme resultater igen og igen. Vi bevæger os væk fra auto, så du får fuld kontrol over funktionerne. Vi udveksler erfaringer og snakker indbyrdes om billederne og giver hinanden respektfuld kritik.

Vi slutter hver gang med at se hinandens billeder på projektoren. Det foregår ved at du afleverer dine udvalgte billeder til underviseren via kameraets kort eller USB-stik.

Vi kommer igennem teknik, eksponering, optagelse, komposition, farvelære, historiefortælling mm., og vi arbejder mest med at lave de gode billeder færdige i kameraet – men vi kommer også en smule ind på efterbehandling af billeder. Vil du arbejde med efterbehandling skal du selv medbringe egen computer. Vi kommer ind på hvilke programmer der findes til efterbehandling, herunder også gratis Open Source.

Kurset henvender sig til både nybegyndere og lidt øvede, eller for dig der har “kunnet engang” men gerne vil have opfrisket din viden og rutine – eller hvid du overvejer at melde dig ind i, eller lige er begyndt i, en fotoklub.