Skip to content
Closeup af en glasskål

Glaskursus

Kreativ glaskunst

Lær at lave smukke ting i glas

Har du lyst til at fremstille dine egne skåle, fade, skulpturer, figurer eller hvad der nu gemmer sig inde i din fantasi, så er dette kursus noget for dig. Underviseren hjælper dig med at omsætte fantasien til virkelighed i materialerne.

Om du er nybegynder og skal have en grundlæggende forståelse for glaskunst eller om du er øvet og gerne vil skubbe din opfattelse af, hvad der er muligt med glasset – samt lege med nogle af de nyeste teknikker – er underordnet. Vi samarbejder på det individuelle niveau.

Der vil være mulighed for at tage værkerne et skridt længere, hvor du – hvis du har lyst – vil lære at kombinerer det med materialer som MakeMake beton og Paverpol (en skulpturlim). 

Vi vil arbejde med floatglas, samt bullseye (som I selv bestiller hjem til eget forbrug enten gennem mig eller på egen hånd).

Hvis du har noget gammelt glas liggende så tag det med. Det samme gælder mislykkede projekter, da du vil lære at genbruge glas til nye projekter.

Glas er et utroligt spændende materiale at arbejde med. Det er hårdt, det er blødt, det er sprødt, og så giver det uanede muligheder for at lave smukke og anvendelige produkter, såsom figurer, smykker, skåle, billeder, fade og meget meget mere.

Kun fantasien sætter grænser!

Medbring gerne et forklæde og evt. støvmaske.