Hvis du er interesseret i at lære om den kinesiske kunstform at male med blæk, så kan du her lære de teknikker du skal bruge og få den historie og viden der ligger bag teknikkerne.
Sammen laver vi nogle smukke malerier og du lærer samtidig om den særlige kalligrafi, samt de antikke segl som bruges til signere maleriet.
En af opgaverne bliver at male et blækmaleri på en traditionel kinesisk håndvifte.
Kunstformen har en årtusind gammel historie. I Kina opfattes et blækmaleri som værende et malerisk digt. Det handler ikke om fokus på detaljer i motiverne, men om at give motivet stemning og ånd.
På dette kursus maler vi med speciallavede pensler, et særlig kinesisk blæk og på rispapir. Det er især vores blandinger af vand og blæk, der gør os i stand til at male med mange forskellige nuancer.
Underviser Lan vil lære dig teknikkerne bag blækmaling, introducere historien bag teknikkerne og præsentere dig for nogle af de største kunstnere og deres værker.
Undervisningen foregår så vidt muligt på dansk, da underviseren stadig er i gang med at lære det - ellers suppleres der på engelsk.
Denne video kan du kun se, hvis du accepterer alle cookies.